Pressefoto: Aarhus Midttrafik

Passagertallet hos Midttrafik er styrtdykket

Transport- og Boligministeriet har i dag offentliggjort tal fra trafikselskaberne, og de viser at 77 procent færre har brugt bus og letbane

Danskerne er det sidste stykke tid blevet opfordret til at begrænse brugen af den kollektive trafik til de mest nødvendige rejser. Samtidig er skoler og institutioner lukket, ligesom så mange som muligt opfordres til at arbejde hjemme, og det kan ses på trafiktallene.

Transport- og Boligministeriet har i dag offentliggjort tal fra trafikselskaberne og Rejsekort, og på baggrund af dem kan man konstatere, at rejseaktiviteten i den kollektive trafik er faldet markant som følge af Covid-19.

Her er Rejsekortaktiviteten på landsplan mere end 80 procent under normalen. Og hos Midttrafik, som står for bus- og letbanekørsel i Aarhus, har man oplevet et fald i passagertallet på 77 procent i uge 12 forhold til normalen.

Det samme billede kan ses på Fyn og Øst for Storebælt, hvor passagertallene er 75-90 procent laver end normalt.

am

Publiceret 24 March 2020 11:23