Claus Krogh, ansvarshavemde chefredaktør på Jyllands-Postens Lokalaviser.

Claus Krogh, ansvarshavemde chefredaktør på Jyllands-Postens Lokalaviser.

Chefredaktørens klumme: Vanvidscyklisterne

Claus Krogh mener, det er er ganske rimeligt, at politiet bruger tid og ressourcer på at lave trafikkontroller målrettet cyklister. Nogle af dem er nemlig præcis ligeså splitterravende gale som vanvidsbilister

Af
Claus Krogh

ansvarshavemde chefredaktør på Jyllands-Postens Lokalaviser

Vi er flyttet. Altså avisen. Vi er flyttet ned på havnen i Aarhus i Mediebyen 3 sammen med Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Børneavisen og Watch-medierne. Et spritnyt mediehus midt i Aarhus.

Det er fantastisk, og vi glæder os hver dag over at være flyttet helt ind i hjertet af Aarhus.

Det har så også betydet, at jeg skal køre nye veje for at komme på arbejde. Og det har været en oplevelse. En overordentlig skræmmende en af slagsen. Nok havde jeg tidligere set, hvordan en del af cyklisterne i Aarhus gebærder sig i trafikken og tænkt: Hold da op - de tror da vist, at de er udødelige. Det var indtil, jeg begyndte at køre igennem Aarhus C i myldretiden. Her hersker cykel-anarkiet med en magt, så jeg næsten bliver angst. Jeg sidder heldigvis i min bil, som har fem stjerner i crashtesten, så jeg skal nok klare mig. Men alle dem, der uden hjelm zigzagger ind og ud mellem bilerne, kører over for rødt, bruger midterrabatten som cykelsti, glemmer at vise om de svinger til højre eller venstre eller bruger fortovet som cykelsti til fare for fodgængerne - de kører med livet som indsats.

Særligt chokerende bliver det, når der er et barn i cykelstolen bagpå eller i vognen foran, som der kan være på eksempelvis Christianiacyklerne. Eksempel: Jeg holder på Frederiks Allé og skal svinge til venstre ned ad Jægergårdsgade. En mor kommer cyklende ind mod byen i venstre side. Hun kører på en Christianiacykel, og to små cykelhjelme stikker op af vognen foran moderen. Da der er blevet rødt, og jeg holder midt ud i krydset og derfor skal køre ud af krydset, kommer hun blæsende over for rødt. Jeg blokerer bremserne, og bilens kollisionslamper bimler og bamler. Mit hjerte er ved at hoppe ud af halsen. Damen på cyklen ser mig, giver mig fingeren og råber et eller andet jeg ikke kan høre - men jeg er ret sikker på, at ordet "fuck" indgår. Hun er lige kørt over for rødt lys med to børn ombord i cyklen. Min bil kunne have kvast dem alle tre. Og så skal jeg have fingeren! Jeg er sikker på, at alle bilister, der færdes i Aarhus C, kan nikke genkendende til min fortælling. Men hvordan kan det være, at cyklisterne opfører sig, som om de er udødelige og ikke respekterer færdselsreglerne? I min optik svarer det til det, vi kalder for vanvidskørsel, når man er i bil. Og her er der i dén grad konsensus om, at det skal stoppes og straffes. Jeg synes, det er ganske rimeligt, at politiet bruger tid og ressourcer på at lave trafikkontroller målrettet cyklisterne. Nogle af dem er nemlig præcis ligeså splitterravende gale som vanvidsbilister. De kører bare på cykel men bør straffes ligesom bilisterne bliver det, når de overtræder loven til fare for dem selv og andre.

Med venlig hilsen

Claus Krogh

Ansvarshavende

chefredaktør

Publiceret 11 March 2020 09:00