Foto:

Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Aldrig sket tidligere:

Atomdrevet hangarskib kommer til Aarhus

Det franske hangarskib "Charles de Gaulle" kommer til Aarhus i marts

Det franske krigsskib "Charles de Gaulle", som er et af verdens største hangarskibe, kan næste måned opleves i Aarhus. 29. marts kommer det således til byen, har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) torsdag oplyst ved et møde i Udenrigspolitisk Nævn, skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Besøget sker i forbindelse med, at en dansk fregat skal samsejle med en fransk hangarskibsgruppe, hvor "Charles de Gaulle" er med, i Nordatlanten.

"Bidraget er endnu et led i styrkelsen af vores tætte samarbejde med Frankrig. Vi arbejder tæt sammen for stabilisering i Sahel-regionen, for retten til fri sejlads i Hormuzstrædet og nu samsejlads i det nordlige Atlanterhav," siger Jeppe Kofod ifølge Ritzau.

Det er første gang, at en hangarskibsgruppe lægger til i en dansk havn. 'Charles de Gaulle' er opkaldt efter en tidligere fransk præsident. Det er 261,5 meter langt og 64 meter bredt. Det har kapacitet til 40 fly. Skibet er atomdrevet, og var det første atomdrevet hangarskib, der blev bygget udenfor USA.

jwh

Publiceret 20 February 2020 13:03