Michelin-uddeling i Trondheim i Norge.

Michelin-uddeling i Trondheim i Norge. Foto: Ole Martin Wold/NTB Scanpix

Se det nye kort: Michelin-restauranter i Aarhus 2020

14 aarhusianske restauranter får Michelin-anerkendelse

Af
Jeppe Rafn

Status quo.

Sådan kan årets Michelin-uddeling i de nordiske lande beskrives, når man ser på den med aarhusianske briller.

Aarhus bevarer tre af sine fire etstjernede Michelin-restauranter i form af Frederikshøj Kro, Domestic og Gastrome. Den fjerde Michelin-restaurant Substans har 'frivilligt' opgivet sin stjerne, fordi restauranten er lukket og genåbner i maj på 11. sal i Pakhusene på Aarhus Ø.

Pondus og Hærværk er fortsat klassificeret som Bib Gourmand restauranter, som er niveauet lige under de prestigefyldte stjerner. Hærværk kan endvidere glæde sig over, at den har fået Michelinguidens nye bæredygtighedspris.

Michelinguiden uddeler derudover den såkaldte Michelin-tallerken, som i 2020 er givet til ni restauranter i Aarhus. Otte af restauranterne er gengangere fra sidste år, mens den nye Restaurant Atrium - på Hotel Royal - er ny på listen. Ud af listen er gledet Retour.

Publiceret 17 February 2020 19:52