Til seneste byrådsmøde demonstrerede en gruppe borgere mod forløbet i Rolighedsvej-sagen. Foto: Mogens Knudsen

Til seneste byrådsmøde demonstrerede en gruppe borgere mod forløbet i Rolighedsvej-sagen. Foto: Mogens Knudsen

Politikere stiller nyt spørgsmål i sagen om Rolighedsvej

EL og Radikale stiller spørgsmål om rådmænds notatpligt i forbindelse med sagen om byggeri på Rolighedsvej i Risskov

Af
Jørgen Rye

JP Aarhus

Hvad skete der mellem maj 2018 og oktober 2018? Hvorfor skiftede Teknik og Miljø holdning fra at være imod udstykning på Rolighedsvej 16A til at være for udstykning i oktober 2018?

Det er et centralt spørgsmål for kritikerne i den omstridte byggesag på Rolighedsvej i Risskov, hvor en privat grundejer vil udstykke en del af sin grund tæt ved strandparken, så der kan bygges en ny villa.

Det er også årsag til, at byrådspolitikerne Keld Hvalsø (EL) og Eva Borchorst Mejnertz (R) nu stiller et nyt 10-dages spørgsmål i sagen, denne gang om rådmænds notatpligt.

De to politikere vil vide, om en rådmands samtaler med en bygherre om en konkret byggesag ved møder, middage og studierejser også er omfattet af notatpligten.

"Som vi har forstået sagen, er det en rådmandsbeslutning, men vi savner stadig svar på, hvorfor rådmanden traf den beslutning. Vi mener, at notatpligten også må være gældende, i tilfælde af at rådmanden har haft samtaler med bygherren om byggeprojektet," siger Eva Borchorst Mejnertz og fortsætter:

"Når vi stiller spørgsmål, virker det i svarene, som om den eneste begrundelse er, at det er en rådmandsbeslutning."

Principiel sag

Det er ikke første gang, de to byrådsmedlemmer stiller spørgsmål i sagen, og årsagen er ifølge Eva Borchorst Mejnertz, at sagen kan have stor betydning for den måde, der byudvikles på i Aarhus:

"Sagen er principiel, for vi mener, at man har tilsidesat borgernes tilkendegivelser uden at have en begrundelse for det. Det er også derfor, at fællesrådene i byen er så optagede af den her sag, for man frygter, at den praksis breder sig til resten af byen," siger hun.

Hun henviser til, at der i 2017 med inddragelse af borgere i området blev vedtaget en lokalplan for hele området, der bl.a. fastslog, at der ikke kunne udstykkes på Rolighedsvej. Det er den beslutning, der nu lægges op til at ændre med en ny lokalplan for Rolighedsvej 16A, der tillader udstykning.

Naturlig sammenhæng

Om kommunens begrundelser for den nye lokalplan har Lone Dannerby Paulsen, fungerende forvaltningschef i Teknik og Miljø, for nylig forklaret følgende i JP Aarhus:

"Begrundelsen for at lave en ny lokalplan er beskrevet i indstillingen. Det er en vurdering af, hvilke muligheder der ligger i kommuneplanen, nemlig at man åbner for at udstykke grunde med en minimumstørrelse på 700 kvm, og det er vi ikke i strid med. Desuden er arealet adskilt fra lokalplan 1031 i øvrigt, så man kan ikke sige, at der er en tæt bymæssig sammenhæng med lokalplanen i øvrigt, og så har vi vurderet, at det ikke har en betydning på den kulturhistoriske bane, som skulle gøre, at vi ikke kan udstykke," siger hun og tilføjer:

"Derudover har vi vurderet, at der er en naturlig sammenhæng med bebyggelsen på Strandvænget, så vi får bundet den nuværende bebyggelse sammen med den øvrige bebyggelse."

Venstre og Socialdemokratiet har tilkendegivet, at partierne støtter den nye lokalplan. Sagen nåede ikke at blive behandlet ved det seneste byrådsmøde, men vil formentlig blive behandlet ved næste byrådsmøde den 26. februar og sendt i fire ugers høring.

Sagen kort:

Ejerne af Rolighedsvej 16A ved Risskov Strandpark vil opdele en privat grund på ca. 3.000 kvm i to, så der kan opføres en ny villa. Det kræver en ny lokalplan, som i øjeblikket er under politisk behandling.

En række beboere i Risskov har protesteret over, at den gældende lokalplan fra 2017, der ikke tillader udstykning, skal ændres så hurtigt, og de frygter, at byggeriet vil gå ud over strandparken.

Publiceret 13 February 2020 07:20