Den dygtige vinders kupon. Grafik: Danske Spil

Den dygtige vinders kupon. Grafik: Danske Spil

Vild oddsetgevinst:

Dygtig aarhusianer tryller 10-krone om til en million kroner

En oddset-spiller smed ti kroner på en kupon med 15 kampe og vandt den helt store gevinst

En helt vanvittig oddsetkupon gik søndag hjem for en dygtig og lidt heldig aarhusianer.

Ganske usædvanligt gik 15 kampe rent hjem, og det indbragte personen intet mindre end 1.089.093 kroner i gevinst, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

At Danske Spil udbetaler milliongevinster sker jævnligt, men det vildeste ved historien er, at den nyslåede millionær blot smed en 10-krone på sin kupon, der altså, når alle 15 kampe gik hjem, gav et odds på hele 108.909 gange pengene igen.

Danske Spil afslører ikke identiten på spilleren, men fortæller, at kuponen blev spillet på Q8-tanken i Viby.

"Danske Spil vil gerne ønske stort tillykke til vores dygtige og heldige Oddset-kunde. At ramme 15 kampe lige på er i sig selv en fantastisk præstation. Dette er samtidig et af de højeste odds, vi nogensinde har set gå hjem på et enkelt væddemål på Oddset," siger Jens Nielsen, Danske Spils sportspilschef.

Blandt de 15 kampe, som vinderen spillede på, var kampene Inter-Milan og Celta Vigo-Sevilla med danske profiler på banen.

I sidstnævnte kamp var det en dansker, der var medvirkende til, at kuponen gik hjem.

"Vores store vinder må især sende Pione Sisto en venlig tanke, da Sisto sikrede sejren for Celta over Sevilla med sit sejrsmål i overtiden. Inter-sejren over Milan var også med på den vilde vinderkupon og gik hjem via Inters store comeback i anden halvleg. Fra 0-2 nede ved pausen scorede Inter fire mål i træk til en 4-2 sejr med Christian Eriksen på banen de sidste 20 minutter," forklarer Jens Nielsen.

Det højeste odds på kuponen var netop en Celta Vigo-sejr over Sevilla til odds 3,10.

dp

Publiceret 12 February 2020 09:30