Privatfoto.

Privatfoto.

Mysteriet fortsætter:

Kan Ovartaci eller kendt skuespillerinde mon stå bag vægmaleriet?

Der er flere bud på, hvem der kan være kunstneren bag det mystiske vægmaleri, som for nylig dukkede op under en renovering af en villa på Trøjborg

Af
Jonas Wrede Hansen

Det er fortsat lidt af en gåde, hvem der står bag det store maleri, som snor sig op ad væggene ved trappen i huset "Villa Dana" på Trøjborg. I adskillige år har det været skjult bag tapet, og i huset, der ligger på Dronning Margrethes Vej, har der sikkert gennem tiden boet flere folk, som aldrig har kendt til det prægtige vægmaleri.

Sådan var det også for Peter Andreasen, der sammen med sin familie boede i "Villa Dana" i omkring fire år uden at ane, hvad der gemte sig ved trappen i husets hall. Så da tapetet på væggen for nylig blev fjernet i forbindelse med en renovering, fik familien sig derfor noget af en overraskelse. Det fortalte Peter Andreasen tirsdag til Lokalavisen Aarhus, hvor han efterlyste folk med bud på kunstneren.

Og siden er det strømmet ind med henvendelser fra læsere til avisen. En del af dem går på, at kunstneren måske kunne være Ovartaci, nogle tror, at det kunne være den samme kunstner, som udsmykkede rådhuset, og så har avisen også været i kontakt med en kvinde, der boede i huset som barn og dengang fik historien om det store vægmaleri at vide af sin far. Den historie vender vi tilbage til sidst i artiklen.

Ovartaci malede hospitalsvægge

Vi starter nemlig med Ovartaci. Den aarhusianske kunstner med det borgerlige navn Louis Marcussen, som det meste af sit liv var indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov, har ikke stået i "Villa Dana" på Trøjborg og skabt vægmaleriet. Det er Mia Lejsted, der er leder af Museum Ovartaci i Aarhus N, i hvert fald så godt som sikker på.

"Jeg har set billeder af det, og jeg kan sige, at det slet ikke ligner hans stil," fortæller hun til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

"Hvis vi tager udgangspunkt i motivet, som blandt andet er en balletdanser og harlekin, så ville Ovartaci oftest skabe sine egne figurer, og han ville slet ikke male en djævel, som også optræder i maleriet. Der ville han i stedet lave fjendtlige aber eller noget i den stil. Farverne, motivet og malemåden er slet ikke hans."

(Artiklen fortsætter under billedet)

Privatfoto.

Privatfoto.

Den aarhusianske kunstner, der døde i 1985 som 91-årig, kunne dog ellers godt lide at skabe vægmalerier, fortæller museumslederen.

"Han havde en drøm om at dekorere alle hospitalets vægge. Hans syntes, det var synd for de andre patienter, at de havde sådan nogle kedelige vægge. Men han fik at vide: 'Du kan male på nogle vægge nede i kælderen,' og så gjorde han det, og det blev til nogle fantastiske malerier," siger Mia Lejsted.

Den malende skuespillerinde

Peter Andreasen, der bor i "Villa Dana" med sin familie, har også selv sat gang i en undersøgelse for at finde ud af, hvem der malede kunstværket. Han har allieret sig med en konservator fra København, der har undersøgt sagen og har udarbejdet en rapport.

Maleriet bliver vurderet til at være malet i perioden 1930 til 1950, hvor fabrikanten Alfred Amstrup det meste af den periode boede i huset. Det kunne derfor tyde på, at han bestemte, at væggen skulle males. Konservatoren giver i rapporten et par bud på, hvem der kunne være kunstneren. Blandt andet bliver den kendte skuespiller Besse Giersing nævnt. Hun var oprindeligt selv maler og var gift med kunstmaleren Harald Giersing. Efter hans død flyttede Besse Giersing til Aarhus, hvor hun blev tilknyttet Aarhus Teater.

"Vægmaleriets udførelse og stil - foruden Besses levebane - har ledt til at undersøge mulighederne for Besse Giersing som kunstner. Besse har malet i et begrænset omfang efter hun flyttede til Aarhus, men der findes hverken arkivmateriale i Aarhus Teaters arkiv eller i Aarhus Stiftstidende arkiv, der knytter Besse Giersing til vægmaleriet i Villa Dana på Dronning Margrethes vej," står der i rapporten fra Københavns Konservator, som Lokalavisen Aarhus har modtaget af Peter Andreasen.

Blev det malet af en sur lejer?

Som lovet skal vi også rundt om den historie, som en kvinde, der boede i huset som barn, fik af sin far. For Annie Olesen, der boede i huset i starten af 1950'erne, kan godt huske vægmaleriet.

"Jeg kan huske, at jeg var meget bange for at bruge trappen. Jeg krøb forbi vægmaleriet, fordi jeg synes, at det var så uhyggeligt. Især fordi der var et billede af fanden," fortæller hun til Lokalavisen Aarhus.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Annie Olesen syntes som barn, at det store vægmaleri var uhyggeligt på grund af, at fanden tilsyneladende optræder i hjørnet af maleriet.

Annie Olesen syntes som barn, at det store vægmaleri var uhyggeligt på grund af, at fanden tilsyneladende optræder i hjørnet af maleriet. Privatfoto.

Hun boede i huset i kort tid sammen med sine forældre og fem søskende. Faren fortalte hende endda historien bag vægmaleriet, der altså først senere blev tildækket af tapet.

"Jeg fik at vide af min far, at det var en, der tidligere havde boet i huset muligvis som lejer, der havde malet væggen en weekend, fordi han var blevet vred på ham, der ejede huset. Det var vist noget med nogle penge. Han var i hvert fald blevet så vred, at han havde malet hele væggen," fortæller Annie Olesen.

Det er svært at vide, om kunstneren bag det store vægmaleri var en vred mand. Det er i hvert fald fortsat lidt af et mysterie, og som det også bliver nævnt i rapporten fra Københavns Konservator, så er det også "et muligt scenarie, at en logerende kunster fra København har boet i huset og malet trapperummet som tak, mens han har udført en større offentlig udsmykningsopgave i byen."

Hvis du ved eller har et bud på, hvem kunstneren er, så brug gerne formularen herunder.

Publiceret 22 January 2020 00:00