Fortællinger og tegninger med mandens penis i centrum kan opleves på Godsbanen i Aarhus. Pressefoto

Fortællinger og tegninger med mandens penis i centrum kan opleves på Godsbanen i Aarhus. Pressefoto

Hey mand - din pik er perfekt

Udstilling på Godsbanen, der hylder mandens ædlere dele, er blevet forlænget

Aarhus Fra torsdag 9. til søndag 19. januar kan du komme til en udstilling på Godsbanen, der hylder den perfekte, uperfekte pik.

Er du kørt træt i de sædvanlige kunst- og kulturudstillinger? Så er penisprojektets nye udstilling: ”Hey mand – din pik er perfekt!” måske noget for dig. Her fortælles anonyme penishistorier, der er ledsaget af finurlige penistegninger, for at minde publikum om, at pikken altså er perfekt – uanset hvad.

”Historierne handler både om alvorlige, pinlige, sjove og gode oplevelser med pikken. Det kan være efter medicinsk omskæring, minder fra omklædningsrummet i folkeskolen eller om kiksede kælenavne,” fortæller Amalie Maindal Nielsen, der står bag penisprojektet.

Der er plads til flere penishistorier på udstillingen. Har du en historie, så send den anonymt via penisprojektet.info.

          

Udstillingen skulle egentlig kun være åben fra 9. - 11. januar, men den er tilsyneladende så populær, at man har besluttet at forlænge den i godt en uge. Det oplyser Amalie Maindal Nielsen på Facebook.

Publiceret 10 January 2020 16:13