Foto:

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Podcast:

Hvorfor er AGF så gode?

I nyeste afsnit af Talehuset diskuterer fan-panelet, hvorfor det i øjeblikket går så godt for AGF, og hvordan holdet kan fortsætte sin gode stime, og så bliver situationen omkring David Nielsen også lige vendt

Af
Jonas Wrede Hansen

AGF har præsteret et forrygende efterår. 20 kampe i Superligaen er blevet til 11 sejre, og det er nok til, at holdet kan overvintre på tredjepladsen. Men hvad er egentlig årsagen til den fantastiske pointhøst? Hvor store er AGF’s medalje-chancer? Og hvordan fastholder holdet den gode form? De spørgsmål får Talehusets fan-panel i nyeste afsnit af Lokalavisen Aarhus' podcast om AGF.

Lyt til nyeste afsnit herunder

c

Panelet i dette afsnit består af de inkarnerede fans Kenneth Frydensbjerg, Anders Lai og Lokalavisen Aarhus-journalisten Anders Michaelsen.

De diskuterer, hvad der har fungeret godt i efteråret samt hvilke spillere, som virkelig har vist sig fra deres bedste side. Derudover bliver der også snakket om, hvad AGF skal være opmærksom på i en lang vinterpause, så holdet kan fortsætte den gode stime mod medaljer. Snakken bevæger sig meget naturligt også ind på det store spørgsmål omkring David Nielsens fremtid i klubben.

Lyt til Talehuset i iTunes, Spotify, Soundcloud, Stitcher eller dér, hvor du normalt lytter til podcasts.

Publiceret 22 December 2019 10:40