2014.01.14 Morten Skovsted, sognepræst skal være salmeanmelder for KD. Tekst Mette Skov Hansen. © foto.Lars Aarø. Fokus

2014.01.14 Morten Skovsted, sognepræst skal være salmeanmelder for KD. Tekst Mette Skov Hansen. © foto.Lars Aarø. Fokus

Præsteklumme:

Den hjemløse på køkkenbordet

Af
sognepræst i Hjortshøj Kirke

Morten Skovsted

præsteklumme Det var en tidlig decemberaften i præstegården, og familien var samlet om bordet til risengrød endnu engang. Stemningen var god, det var jo december, og huset var oplyst af levende lys. Snart var der julekalender i TV, men først skulle der spises. Pludselig opdagede vi voksne, at sønnen for enden af bordet ikke havde taget noget risengrød. Han sad og hang med hovedet. Vi spurgte, om han ikke skulle have noget. Det skulle han ikke. Det havde vi aldrig oplevet før. - Er du syg? Spurgte vi. Stille, benægtende hovedrysten. Han så trist ud, og vi forsøgte ivrigt at finde ud af, hvad der var galt. Drengen var gået i sort, og til sidst så vi tårerne i øjenkrogene på ham. Adspurgt for tiende gang, hvad der var galt, pegede han endelig på avisen, der lå slået op på køkkenbordet. Vi voksne kiggede hurtigt på avisen, men kunne intet usædvanligt se. Vi kiggede undrende på hinanden, og så i avisen igen.

Og da så vi det: Nederst i hjørnet var en lille annonce fra en kirkelig hjælpeorganisation. Der var et billede af en hjemløs, der sad sunket sammen ved en mur, tilsyneladende sovende - i kulden. Ved hans side stod en plasticpose, og på det bøjede hoved sad en rød nissehue og lyste provokerende op. Teksten lød: ’For nogen er julen bare for meget. Og i en lille parentes stod der: især for dem, der har for lidt’.

Nu græd drengen højlydt. Over den hjemløse på køkkenbordet. Over sin spirende erkendelse af verdens uretfærdighed. Over sin afmagt. Og måske ubevidst, også over vi voksnes blindhed: vi havde jo ikke set den hjemløse, selv om han lå lige der på vores køkkenbord. Vi kom ikke til at spise risengrød, før vi havde sendt et bidrag til den pågældende hjælpeorganisation.

Det er tankevækkende og banalt: At vi med alderen bliver så hærdede og gode til at ikke at se lidelsen og medmennesket. Må vi i denne advents- og juletid få øjne at se med, så vi ser det, der forkyndes i julen. Så vi ser Kristus i verden og i vores liv. Så vi ser vores medmenneske, når de lider. Og så vi handler på det.

Publiceret 15 December 2019 06:00