Præsteklumme: Håb

Af
sognepræst Torben Tramm

Helligåndskirken

præsteklumme Hvor der er liv, er der håb, siger et gammelt ordsprog. Men man kunne lige så godt vende det om. Hvor der er håb, er der liv. For en af de helt fundamentale livsbetingelser for os er netop håbet. Hvis ikke mennesker har håb, visner de og går til grunde.

Måske kan man huske de rædselsfulde billeder fra børnehjem i Rumænien efter Ceausescus fald. Det var billeder af børn, der sad i tremmesenge, de ikke kunne komme op af, udsultede og tomme i blikket, som levende døde og udslukte sjæle. Det var forfærdeligt at se, hvordan de børn, der havde måttet opgive håbet om menneskelig omsorg og varme, var gået menneskeligt til grunde. Hvor der ikke længere er noget håb, slukkes livsgnisten.

På søndag skal vi høre den mest fantastiske tekst. Det er en lovsang, der lyser af håb for Zakarias, den gamle mand, der sammen med sin jævnaldrende kone i en høj alder er blevet far til den, der skal vidne om det lys, der skal komme til verden for at jage mørket på flugt. Men håbet er ikke bare for ham, der er håb for hele verden, der er tale om, det håb, der ikke kan slukkes af nogen eller noget. Zakarias’ ord går i den grad i hjertet og løfter én, så man mærker det sus af glæde og håb, som ikke bare er for ham, men for hele verden. Ord, der indgyder mod, ord, der giver styrke og ord af den slags, man bare ikke kan få nok af. Hør bare, han taler om:

Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørkest og dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej!

Vi er vist helt med på, hvad det vil sige at sidde i mørkets og dødens skygge. Men tænk, at solopgange fra det høje vil besøge os for at lyse for os! Der er håb! Kom hen i din kirke på søndag for at høre nærmere om, hvad solopgangen fra det høje er for noget – så du kan gå hjem igen, fuld af håb!

Publiceret 15 December 2019 06:00