Facerne i Aarhus vil fortsætte, som de altid har gjort. Arkivfoto

Facerne i Aarhus vil fortsætte, som de altid har gjort. Arkivfoto

Aarhus City Forening om facer-fadæse: "Jeg vil råde dem til at trække vejret dybt og genoverveje"

Direktøren for Aarhus City Forening er meget skuffet over, at facer-organisationer er løbet fra deres aftale. Nu opfordrer han kommunen til at tage juridiske skridt

Det hele var aftalt, klappet og klart. 20. november klokken 13 skulle ti markerede zoner i midtbyen indvies.

Zonerne var specielt udvalgt i en toårig forsøgsordning til de organisationer, der har såkaldte facere til at gå på de aarhusianske gader for at hverve medlemmer.

Men tirsdag stod det klart, at aarhusianerne ikke foreløbigt slipper for insisterende faceres highfives, "Hov, må jeg spørge dig om noget?", "Hvordan går det i dag?" og de andre velkendte tricks til at komme i snak med potentielle kunder i butikken.

ISOBRO, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, som Aarhus Kommune efter et langt forløb indgik aftale med om forsøgsordningen, er løbet fra aftalen.

"Vi vil ikke begrænses, og det er det, aftalen ligger op til. Vi vil gerne kunne bevæge os frit," lød kovendingen fra ISOBROs generalsekretær Mette Grovermann tirsdag til Lokalavisen Aarhus.

"Der var en klokkeklar aftale"

Den udmelding er de handlendes repræsentant Claus Bech, direktør for Aarhus City Forening, meget skuffet over.

Hans forening har presset på for forsøgsordningen, fordi facerne er et irritationsmoment for butikkerne, hans medlemmer - og ligeledes borgerne, der færdes i byrummet, viser undersøgelser.

"Mette Grovermann ignorerer alle aftaler og holder sig til organisationernes grundlæggende ret til at færdes i byrummet. Det er jeg er utroligt skuffet over. Der var en klokkeklar aftale," siger den skuffede direktør.

Claus Bech har læst hos Lokalavisen Aarhus, at ISOBRO tilsyneladende ikke havde opbakning blandt dets medlemmer til at indgå i forsøgsordningen, og det undrer han sig over. Både ISOBRO og flere repræsentanter fra indsamlingsorganisationerne var nemlig i sommer med kommunen i byen for at udpege de ti forsøgszoner.

"Så det er altså ikke kun ISOBRO, der har godkendt det her, men også nogle af foreningerne. Alt var klappet af," siger Claus Bech.

Som det ser ud nu, vil facerne altså arbejde, som de hidtil har gjort, og det frygter citychefen kan føre til nogle kontroverser.

"Efter mediedækningen og udmeldingerne om alt det her, så er der en forventning fra borgerne om, at det her skulle træde i kraft. Nu kan der opstå situationer, hvor byens borgere i stedet kommer til at stå og diskutere med organisationerne, og det tjener jo ikke noget formål. Det havde været langt bedre at lade forsøgsordningen rulle ud og efterfølgende ud fra erfaringer have en debat om fremtiden."

Lov skal nærlæses

Den aftalte forsøgsordning gik i bund og grund ud på, at facerne ikke skulle stå midt i det hele, hvor borgerne færdes. I stedet skulle de blive i de udpegede zoner på byens centrale arealer, hvor de til gengæld kunne have en stand, udstyr og reklame.

Tror du, det her sammenbrud i samarbejdet kan løses?

"Jeg synes, at ISOBRO og medlemmerne skal genoverveje, om det måske ikke var bedre at rulle det her ud som en forsøgsordning og få nogle erfaringer, før man helt trækker sig fra det ellers meget gode samarbejde, der har været. Jeg vil råde dem til at trække vejret dybt og tage en snak om det. Og så tror jeg, de meget skal overveje, hvordan man indsamler penge, og om tiden ikke er løbet fra denne konfronterende fremgangsmåde, når det viser sig, at folk bliver irriterede."

Ifølge ISOBRO har indsamlingsorganisationerne en grundlovssikret ret til at hverve medlemmer på gaden, og til Lokalavisen Aarhus siger generalsekretæren, at man ikke lovligt kan begrænse facernes ret til at bevæge sig frit i gaderummet.

Den retorik fra brancheorganisationens side styrker ikke Aarhus City Forenings forhåbninger om en fælles løsning til glæde for alle.

"Det siger mig, at nu er det er vigtigt at få kigget ind i det juridiske og se den formulering grundigt efter. For jeg tror faktisk, at kommunen har nogle muligheder, som måske ikke er hensigtsmæssige for organisationerne. Men det er Aarhus Kommunes byrum, så det er op til dem, hvilke skridt de vil tage," slår han fast.

Publiceret 04 December 2019 19:50