Præsteklumme: Julefest – det kan ikke blive for stort!

Af
Trine Bredahl Nissen

sognepræst i Mårslet

præsteklumme Kom, lad os stige på gaveræset. Vi kan ikke glæde os nok eller for tidligt, for det er julens budskab, vi skal leve af resten af året.

Vi er allerede for længst forbi årets første nisser i butikkerne. Oktober var næppe gået, før bybusserne blev rullende reklamer for julefrokoster. ”Er det en julegave?”, har ekspedienterne spurgt siden først i november. Julen er blevet en kassesucces, hvor det vigtigste spørgsmål kan synes at være: ”Hvem er jeg på gave med i år?”

I kirken kimer vi snart til julefest. Vi er inviteret til Guds fest, men alligevel fester vi for os selv og giver hinanden gaver. Går det nu an? Ja, det gør det! Vi skal ikke stige af, men på gaveræset.

Det skal vi, fordi Gud selv gav den største gave, der gives, julenat i Betlehem – han gav sin søn. De kunne været blevet derhjemme for at julehygge, Far og Søn. De behøvede ikke at tage sig af, at vi, mennesker, har det med at ødelægge festen for hinanden. Når vi får sagt og gjort noget, vi ikke skulle, eller når vi ikke får sagt og gjort det, vi skylder hinanden. Gud var faktisk ikke på gave med os. Alligevel gav han os sin bedste gave – midt i livets trængsel og alarm – for at vise os, at vi betyder noget. For at vise os, at vi er vigtige i verden og for hinanden. Gud gav os sin verden, for at vi kan være hinandens verden.

Tænk, at butikkerne lige nu, mens de stråler smukt, minder os om at være gavmilde. Minder os om, at vi fik livet som gave. Og minder os om at overveje: ”Hvordan kan jeg være en gave for dig?”

Publiceret 30 November 2019 06:00