Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, siger, at de forretningsdrivende har et ansvar for at overholde kravene

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, siger, at de forretningsdrivende har et ansvar for at overholde kravene . Foto: Jonas Wrede Hansen

Rådmand om kritik:

De forretningsdrivende har selv et ansvar

Iværksættere bør undersøge reglerne om handicaptilgængelighed bedre, mener både Bünyamin Simsek og chefen for Byggeri i Aarhus Kommune

Af
Jonas Wrede Hansen

Ansvar Det gør indtryk på Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus kommune, at flere forretningsdrivende i Aarhus kritiserer reglerne om handicaptilgængelighed, som Lokalavisen Aarhus kunne berette i sidste uge. Det fortæller han og slår samtidig fast, at polemikken kunne være undgået, hvis de forretningsdrivende havde undersøgt reglerne, inden de var hoppet ud i restaurationsbranchen.

Læs om tre forretningsdrivendes krtik herunder

"Der er sket en forkert start på projekterne. I stedet for at kontakte kommunen for at høre, om lokalerne lever op til kravene, så går man bare i gang med at bygge løs. Jeg vil gerne appellere til de forretningsdrivende, at man selv har et ansvar for at undersøge, hvilket regelsæt man er underlagt," siger Bünyamin Simsek.

I afdelingen for byggeri hos Teknik og Miljø nikker man genkendende til, at mange iværksættere slet ikke undersøger reglerne, før de går i gang med at etablere en restauration.

"Vi ser tit, at folk med en drøm om at starte et sted op har gået en tur, hvor de har set et lokale i byen. Så lejer de det og går hurtigt i gang med at omdanne det, og så kommer vi først ind på bagkant, hvor det simpelthen er svært at få en god historie. For så kan det hurtigt blive dyrt, når der er en lovgivning, som slet ikke er blevet overholdt," fortæller Ann Hamborg, der er chef for Byggeri hos Teknik og Miljø, og fortsætter:

"Vi kan godt forstå, at det ikke er særlig godt for dem, der har forretningen, men vi er sat i verden for at forsøge at få tingene til at nå i mål med det, som lovgivningen har bestemt."

"Vi skal ikke slække"

Byggeri-chefen henviser desuden til, at der er et politisk mål i Aarhus om, at byen skal søge om at være Europæisk Tilgængelighedsby inden 2023. Den målsætning er en del af handicappolitikken for 2019 til 2023, som blev vedtaget af Aarhus Byråd i august.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Som kørestolsbruger skal man kunne komme niveaufrit ind og rundt i en restauration. Hvis der er mere end bare få serveringspladser, skal der også være et handicaptoilet, siger loven om tilgængelighed.

Som kørestolsbruger skal man kunne komme niveaufrit ind og rundt i en restauration. Hvis der er mere end bare få serveringspladser, skal der også være et handicaptoilet, siger loven om tilgængelighed. Modelfoto: Adobe Stock

"Vi skal ikke slække hist og pist. Aarhus Kommune vil være en foregangskommune på handicapområdet, så der er også et politisk fokus på, at reglerne om handicaptilgængelighed hos erhvervsdrivende bliver overholdt, som loven siger," lyder det fra Ann Hamborg.

Målet om at blive Europæisk Tilgængelighedsby er dog ikke en årsag til, at kommunen sjældent dispenserer fra reglerne, påpeger rådmand Bünyamin Simsek.

"Titler har ingen betydning. Det handler om, at vi er underlagt en lovgivning," slår han fast.

Spørg kommunen til råds

De iværksættere, som i sidste uge kritiserede reglerne om handicaptilgængelighed, beskyldte blandt andet kommunen for ikke at være samarbejdsvillig eller særlig erhvervsvenlig for små forretninger. Det forstår Bünyamin Simsek ikke. Han synes i stedet, at der altid bliver kigget på, hvordan det kan løses på den bedst mulige måde for de erhvervsdrivende inden for lovgivningens rammer.

"Vi har mange eksempler på, hvor vi finder fælles løsning med de erhvervsdrivende, så de kan overholde reglerne. Forvaltningen tager en forhåndsdialog, og så bliver der kigget på, hvor der er en fortolkningsmulighed af reglerne," siger rådmanden og opfordrer folk med en drøm om at starte en restauration i byen til at spørge kommunen til råds om et lokale, inden man går i gang.

Det samme gør Ann Hamborg.

"Det koster penge at få den rådgivning. Men det kan være peanuts i forhold til at være bundet af en lejekontrakt og så få præsenteret en regning på mange hundredetusinde kroner for at ombygge stedet, så det overholder reglerne. Så det er helt klart min anbefaling, at man gør det", lyder det fra chefen for Byggeri hos Teknik og Miljø.

Læs alle artikler om emnet herunder:

Publiceret 12 November 2019 15:30