Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane. Foto: Aarhus Letbane/Jens Hasse, Chili Foto

Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane. Foto: Aarhus Letbane/Jens Hasse, Chili Foto

Letbanedirektør om sent indkøb af ismateriel:

"Man kan godt være bagklog"

Letbanedirektør Michael Borre forklarer, at han prioriterede åbningen af Grenaabanen over indkøb af ismateriel. Og den beslutning står han ved

Af
Danni Paulsen

Mandag skal Aarhus Letbane stå skoleret foran Magistraten i Aarhus Kommune og forklare de seneste problemer med letbanen.

Blandt andet en masse afgange, man den seneste tid har måttet aflyses på grund af frost på køreledningerne.

Et nærliggende spørgsmål er, hvorfor Aarhus Letbane ikke for længst har indkøbt udstyr til at håndtere frosten, der gør, at togene ikke får tilført tilstrækkelig kørestrøm.

En aktindsigt, Lokalavisen Aarhus har fået, viser, at Aarhus Letbane først bestilte den slags materiel den 26. september. Og med en leveringstid på fire måneder betyder det, at udstyret først er i Aarhus til januar.

Direktør fortryder ikke

Lokalavisen Aarhus har interviewet letbanedirektør Michael Borre om bestillingen af det såkaldte ismateriel, der skal køre på skinnerne og smøre køreledningerne med glycerin.

Hvorfor bestiller I det først dér?

"Jeg ved ikke hvorfor, du siger 'først dér'..."

Det gør jeg, fordi sidst i september er et tidspunkt, hvor vi kommer ind i en årstid med meget kolde temperaturer.

"Vi fandt ud af, at den iskørsel, vi kørte på Odderbanen sidste vinter, fungerede de fleste dage, men ikke alle dage. Og vi havde nogle episoder, der gjorde, at vi i januar måtte konkludere, at iskørsel ikke er nok under visse konditioner. Så blev vi enige om, at vi ville se på, hvad der var af andre muligheder. Men vi besluttede også, at vi havde en førsteprioritet, der hed at åbne Grenaabanen. Derfor gik vi først i gang med alt det der, da vi åbnede Grenaa-strækningen i april. Så gik vi i gang med at undersøge mulighederne."

I konkluderer i januar, at iskørsel ikke er tilstrækkeligt, men først i april kigger I på det, og først i september får I bestilt ismateriel?

"Ja, vi gik i gang med at kigge på det, efter vi havde åbnet Grenaabanen. Og så tager det lidt tid at finde ud af, hvad det rigtige er. "

Så der går otte måneder, fra I konkluderer, at den er gal, men...

"Der går otte måneder, til vi bestiller, men der går kun 3,5-4 måneder, fra vi sætter analysen i gang, til vi får det bestilt hjem. Vi er blevet kritiseret for, hvorfor vi ikke bare gik i gang med det samme, men jeg må bare sige, at efter 2018 og alle de ting, vi havde været igennem, så var førsteprioritet at åbne Grenaabanen. Og jeg har altså kun et begrænset antal medarbejdere til rådighed til de her ting, og derfor prioriterede vi at åbne Grenaabanen så hurtigt som muligt. Det var det vigtigste, og den beslutning ville jeg også tage den dag i dag."

Så du fortryder ikke?

"Nej. Altså, hvis vi havde vidst, at det ville fylde så meget...Problemet er, at vi ikke får kommunikeret ud, at vi har købt materiellet hjem, før vi bliver ramt af isen. Havde vi været ude med det, vidste folk, at vi havde gjort noget. Nu virker det, som om vi på bagkant siger, at vi har bestilt noget hjem. Men det havde vi altså."

Kom det bag på jer, at der var næsten fire måneders leveringstid?

"Det ved jeg ikke, om det gjorde. Det tager jo tid at lave det. Det bliver specialbygget til formålet, og de har sikkert andre kunder."

11 måneder efter første frostaflysninger

Du har været direktør siden januar 2018. Og det er først næsten et år og ti måneder inde i din direktørperiode, at det her bliver bestilt. Hvorfor skal der gå så lang tid?

"Fordi vi ikke vidste, at vi havde brug for det. Der stod ingen steder, at den bane, man havde fået bestilt og bygget ikke var tilstrækkelig. De overvejelser er ikke blevet gjort. I vinteren 2017/2018, da jeg tiltræder, havde vi ikke særlig meget vinter, og på det tidspunkt kører vi kun inde i byen, hvor vi ikke har problemer. Vi har kun problemer på den gamle nærbane, der er blevet ombygget. Da man beslutter, at de to baner skal være en del af letbanen, og at man vil køre med det samme materiel på de baner, så burde man gøre sig nogle overvejelser om, hvad det er for noget materiel, man bestiller hos sin leverandør. Det har jeg sagt hele tiden, og det er ikke fordi, det skal være en kritik af nogen, men de overvejelser har man ikke gjort sig."

"Det er først i vinteren 18/19, at vi opdager, at iskørsel ikke altid er tilstrækkeligt. Det er derfor, vi sætter noget i gang. Jeg kan simpelthen ikke se, at jeg kunne have gjort det hurtigere. Så skulle jeg være troldmand altså. Da jeg starter, handler det overhovedet ikke om driften, men at der slet ikke er styr på sikkerhedsgodkendelsesprocessen. Og det er det vigtigste at få styr på, så vi kan få åbnet Odderbanen og Grenaabanen. Det blev min førsteprioritet og det, der fyldte stort set alt, jeg lavede det første halvandet år. Havde man haft god tid, og det hele havde åbnet, så havde vi måske også forudset løvfaldet sidste efterår. Men der lå ikke nogen driftsovervejelser om de her ting."

26. november 2018 - 11 måneder inde i din direktørperiode - sker der en masse aflysninger på grund af is på køreledningerne. Kan du forstå, hvis man så undrer sig over, at vi skal så langt ind i 2019, før I får bestilt noget, der skal forhindre den slags?

"Jeg ved ikke, hvad andre undrer sig over. Noget af det var uheld..."

Det var vel ikke uheld, at der kom is på køreledningerne. Det er vel bare vinter?

"Det er jo ikke sikkert, at en enkelt hændelse her og der gør en stor forskel. Vi evaluerer jo på vinteren, og på baggrund af hændelsen i januar (flere frostproblemer, red.) tager vi evalueringen op lidt før, fordi nu er det ikke længere "bare" aflysninger, vi kan håndtere med nogle busser, men decideret vores anlæg, der er problemer med. Så er det pludselig noget, der koster meget mere. Der siger vi til os selv, at det er noget, vi ikke kan leve med."

Fastholder kritik af tidligere ledelse

Synes du, det er rimeligt at holde den tidligere ledelse ansvarlig for de utallige frostaflysninger, der nu sker næsten to år inde i din direktørperiode?

"Et eller andet sted synes jeg ikke, det er helt urimeligt at pege på, at mange af de driftsovervejelser, man burde have gjort sig, ikke er gjort. Det kan jo kun skyldes den tidligere ledelse. Min oplevelse, da jeg overtager, er, at i det projekt er der efter min mening store problemer, hvor jeg mener, man undervejs har haft nogle forkerte prioriteringer. Jeg mener, man har undervurderet sikkerhedsgodkendelsesprocessen - det er vist evident for alle - og så mener jeg, man har undervurderet at gøre klar til drift. Og så holder man fast i en nedlæggelse af anlægsorganisationen, selvom man får at vide, at man ikke kører til tiden. Da jeg kommer er der ikke en anlægsorganisation. Der er en anlægschef, og han er der i to måneder til at slutte af, og så går der over et år, før vi er færdige med anlægningen og sikkerhedsgodkendelserne. Så jeg synes, der er nogle ting, man skulle have prioriteret anderledes i projektet, inden jeg tiltræder. Det handler ikke om at sige, at jeg ikke er med-ansvarlig for noget som helst, men der er bare nogle ting, man skal bruge kræfter på og samle op på, når tingene ikke har været bedre organiseret, end de har været. Det, synes jeg, er fair nok at påpege. Og så ved jeg godt, at Claus (Rehfeld Moshøj, tidligere direktør, red.) er uenig."

Men lad os lige slå fast; Du kunne have forhindret den situation, I står i dag, ikke?

"Det ved jeg ikke, om jeg kunne. Jo, hvis nogen af os havde sat os ned og sagt, at iskørslen ikke fungerer godt nok, vi optrapper iskørslen og finder ud af, at det heller ikke fungerer godt nok. Det er jo først dér, vi finder ud af det. I november/december knokler vi som gale med Grenaabanen, og i december må jeg bide i det sure æble og sige, at vi bliver yderligere fire uger forsinket. Jeg vil bare sige, at i vores organisation var hovedfokus på at åbne Grenaabanen, og hvad vi kunne gøre anderledes i driften. Det hele var meget brandslukningsagtigt. Man kunne måske godt have prioriteret sine ressourcer lidt anderledes, men så var det ikke sikkert, at vi havde åbnet Grenaabanen i april - to et halvt år efter den blev lukket i øvrigt."

"Det er benhård prioritering, og jeg mener ikke, der var noget at diskutere. Jeg kan ikke se, at vi havde noget andet valg. Det er rigtigt, at hvis man havde prioriteret anderledes, så var der da en chance for, at man kunne have fået idéen om at kigge på noget andet tidligere. Jeg mener bare ikke, der er nogen garantier for det. Man kan godt være bagklog og sige, at det skulle jeg have gjort anderledes. Jeg gider bare ikke at gå og bebrejde mig selv for noget, hvor jeg ved, at skulle jeg have ageret anderledes dengang, så havde jeg fjernet fokus på Grenaabanens problemer. For vi havde kæmpe problemer. Ja, man kunne godt have gjort noget andet, men jeg mener, det ville være på bekostning af noget, som jeg på det tidspunkt ikke kunne se være andet end det allervigtigste."

Til grin i hele landet

Aarhus og letbanen er efter frostproblemerne blevet gjort til en stående joke i hele landet. Er du ked af det?

"Ja. Er man først blevet gjort til grin i Quizzen med Gyrith Cecilie Ross på DR2, så kan man vel som simpel direktør ikke opnå mere. Politikerne bliver jo gjort til grin, og det må de finde sig i, men jeg er trods alt ansat. Det er sjældent, at nogen som mig kommer med i sådan et program. Skal jeg være helt ærlig, så havde jeg meget gerne været det foruden. Jeg synes, det er ærgerligt, at der bliver gjort så meget med grin med noget, som selvfølgelig er en træls oplevelse, men som jeg også vil påstå ikke havde fyldt så meget, hvis vi havde kørt ganske fint på Grenaabanen."

"Det er tre morgener, vi indtil videre har haft aflysninger, og det er selvfølgelig også pisseirriterende, men det er også den koldeste oktober i mands minde. Jeg synes, det er skideirriterende, og jeg kan godt forstå, at der er nogle politikere, der er utilfredse. Jeg kan også godt forstå, at passagerne synes, det må være nok, men ligefrem at gøre det til en skandale... Jeg styrer jo ikke medierne, gudskelov. Men jeg synes, pressen har gjort det til noget større og mere morsomt, end det er. Jeg er ligeglad med at blive gjort til grin. Det må jeg finde mig i, og jeg kan godt se sarkasmen og ironien, men det er bare synd, at det går ud over produktet og et projekt, som jeg synes er godt."

Publiceret 10 November 2019 11:30