Vinhandel måtte flytte eller lukke:

Kommunekrav ville koste 400.000 kroner og halvere forretningen

Trøjborg-forretningen Mevino var tæt på at lukke på grund af krav til handicapadgang, der ville koste 10 af 22 siddepladser i kælderlokaler

Af
Danni Paulsen

"Jeg havde lukket ved udgangen af året, hvis det her ikke var dukket op."

Stina Callesen sidder i Mevinos nye lokaler på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Niels Juels Gade. I fredags åbnede vinbaren, men bare 100 meter oppe af vejen ligger hendes elskede kælder. En lille, intim vinhandel, hvor iværksætterdrømmen startede og næsten døde.

Ombygningskrav fra kommunen gjorde det urealistisk at drive forretningen videre.

"Det er ren og skær held og tilfældigheder, at jeg ikke måtte lukke. Den dårlige historie endte godt, men de her regler havde kostet en virksomhed livet, havde jeg ikke været så heldig, at Annemette (tidligere ejer af Stuen th., red.) lige netop gik med tanker om at afvikle sin café," siger Stina Callesen.

"Det kunne ikke hænge sammen"

Siden hun startede Mevino og skrev under på en lejeaftale af kælderen i Tordenskjoldsgade i august 2018, har hun kæmpet med kommunen om at få lov til at drive vin- og tapasbar i sin lille vinhandel.

Den største udfordring i det forløb har ifølge iværksætteren været kommunens krav om at gøre den blot 65 kvadratmeter store kælder (inkl. køkken) handicapvenlig.

Facaden skulle ændres og loftshøjden hæves, så der kunne etableres en kørestolslift ved trappenedgangen, lød et af kravene. Derudover skulle cirka fem kvadratmeter ved indgangen være fri, så der var manøvreplads til kørestolsbrugere, og ydermere skulle der bygges et handicaptoilet.

"Det ville koste mig i omegnen af 400.000 kroner at få lavet det hele, og derudover ville jeg miste 10 af mine 22 pladser. Det kunne simpelthen ikke hænge sammen for mig," forklarer Stina Callesen, der i sit første år havde to fritidsansatte og en omsætning på omkring en million kroner.

Inden hun skrev under på lejekontrakten, havde hun en byggesagkyndig på sagen, der var helt sikker på, at kommunen ville give dispensation for reglerne, når der var tale om så lille et kælderlokale. Alt talte for dispensation, men sådan gik det ikke, og efter en masse tovtrækkeri med kommunen måtte den bygningssagkyndige give op.

Diskriminerende bagindgang

I januar 2018 hyrede hun en erfaren arkitekt, men heller ikke hans mange kreative løsninger blev accepteret.

"De ville hverken det ene eller det andet, og som tiden gik blev det mere og mere kompliceret. Til sidst gav vi efter for alle krav og fik byggetilladelse i september 2019, men omkostningen var for vanvittig," siger Stina Callesen, der var mest frustreret over, at man ikke accepterede, at der blev lavet en særlig bagindgang til kørestolsbrugere.

"Det havde været nemt for den handicappede at komme ind, og det havde været nemt for os at løse. Men det ville være diskriminerende, sagde kommunen og skød den ned med det samme. Det, synes jeg, er synd."

Byggesagen har ikke blot kostet hende 40.000 kroner i sagsomkostninger og hendes kælder, men også en masse tid og frustrationer.

"Og så har vi jo også måttet gå stille med dørene og ikke markedsført os siden åbningen, fordi vi ikke vidste, om vi var købt eller solgt. Jeg har været rigtig træt af det hele, og det er kun fordi, jeg er en stædig type, at jeg ikke har kastet håndklædet i ringen."

Stina Callesen i sine nye - og markant større - lokaler på hjørnet. Foto: Danni Paulsen

Stina Callesen i sine nye - og markant større - lokaler på hjørnet. Foto: Danni Paulsen

Holder bydel tilbage

Foruden den manglende samarbejdsvillighed fra kommunen har også svartiden vakt store panderynker.

"Der kunne gå to-tre måneder, før man fik svar på et lillebitte spørgsmål. Den virkelighed, jeg har mødt, passer ikke med de ambitioner, jeg hører fra politikerne om, at Aarhus skal udvikles. Udviklingen bliver derimod bremset og modarbejdet," påpeger Stina Callesen, som mener Trøjborg er gået i stå i sin udvikling på grund af de strenge, kommunale krav til erhvervslivet.

"Hvis man ikke fra kommunens side begynder at være lidt mere large overfor initiativer som min lille vinbar, som ikke generer nogen, så ender man med et område, hvor vi alle kan blive klippet utroligt meget og kigge på huse, fordi ejendomsmæglere og frisører er de eneste, der kan drive forretning. Eller også bliver alt lavet til take-away. Det skaber bare ikke så meget liv og et interessant område at bo i. Det er en skam og ret katastrofalt for byen, at man ikke vil hjælpe med at give de små lokalområder lidt puls."

Men kan du ikke forstå, at man gerne vil have lige adgang for alle?

"Jo. Jeg har ingen intentioner om at diskriminere og vil selvfølgelig gerne imødekomme krav om ordentlig adgang, hvis det giver mening. Men det gør det jo ikke for så lille et sted. Det er så hyklerisk at sige, man vil udvikling, erhvervslivet og gode initiativer, men at man samtidig ikke vil hjælpe udviklingen bare den mindste smule på vej."

Forleden fik Stina Callesen en henvendelse fra en ung kvinde, som vil åbne en hyggelig kaffebar i kælderen, efter hun blev opmærksom på det ledige lejemål.

"Jeg måtte sige: "Så skal du godt nok overveje at lave det til en to-go-kaffebar, for det andet vil koste dig 400.000 kroner." Der skal virkelig sælges meget kaffe for at få det til at løbe rundt. Og det er jeg ked af at skulle sige til hende, for folk på Trøjborg savner virkelig noget nyt og noget liv i dette fantastiske område."

Publiceret 05 November 2019 14:45