Foto:

Foto: Adobe Stock

Politirapporten:

Formodet narkosælger indhentet af hundepatrulje

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Sent mandag aften blev en 19-årig mand anholdt og sigtet for besiddelse af narko. Den 19-årige var passager i en bil, der holdt på en parkeringsplads.

Da han så politiet ankomme med en hundepatrulje, forsøgte han at flygte til fods fra stedet, men han nåede ikke langt.

På manden fandt betjentene flere små poser pakket med en mindre mængde narko.

Den 19-årige blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.

Færdsel

Mandag kl. 06.57 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i sydgående retning ved Søften, da 3 biler ført af hhv. en 42-årig mand, en 46-årig mand og en 27-årig mand, kørte sammen i den tætte morgentrafik. Der var betydelig materiel skade men umiddelbart ingen personskade.

Mandag kl. 07.21 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i nordgående retning ved Viby. En varevogn, ført af en 63-årig mand, påkørte en personbil med en 42-årig kvindelig bilist, hvorefter den 42-årige påkørte en 35-årig kvindelig bilist. Den 35-årige blev tilset på hospitalet, men ingen kom umiddelbart til skade.

Mandag kl. 07.28 skete der et færdselsuheld på Oddervej i Højbjerg. En 35-årig mandlig bilist skulle dreje til højre ved Skåde Skole, da han ramte en 19-årig mandlig cyklist, der kom med høj hastighed. Den 19-årige slap umiddelbart uden større skader. Den 35-årige bilist blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Mandag kl. 08.00 skete der et færdselsuheld i Tranbjerg i krydset mellem Trankær Mosevej og Tingskov Alle. En 24-årig kvindelig bilist skulle svinge til venstre ad Tingskov Alle og overså en personbil, der kom kørende ad Trankær Mosevej. Ingen kom umiddelbart til skade i uheldet.

Mandag kl. 12.56 skete der et færdselsuheld i Aarhus V i krydset mellem Herredsvej og Hasle Ringvej. En mandlig bilist kørte øjensynligt over for rødt lys i højresvingsbanen og påkørte herved en bil med en 30-årig kvindelig bilist. Der var ikke umiddelbart personskade.

Mandag kl. 15.00 skete der et færdselsuheld på Sønder Allé i Aarhus. En 58-årig mandlig bilist ramte en 44-årig kvindelig cyklist. Den 58-årige forklarede, at kvinden pludselig var kørt ud foran hans bil, da han ville dreje til højre for grøn pil. Den 44-årige kvinde blev kørt på skadestuen.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Aarhus:

  • På Orionsvej i Højbjerg begået søndag den 20/10 kl. 20.00
  • På Haldsøvej i Risskov begået mellem fredag den 18/10 kl. 15.00 og mandag den 21/10 kl. 15.30
  • På Skovvangsvej i Aarhus Nord begået mandag den 21/10 mellem kl. 08.15 og kl. 15.10
  • På Jegstrupvænget i Tranbjerg begået mandag den 21/10 mellem kl. 05.00 og kl. 16.50
  • På Vindrosen i Risskov begået mandag den 21/10 mellem kl. 07.20 og kl. 17.00
  • På Nordvangsvej i Egå begået mellem torsdag den 17/10 kl. 08.00 og mandag den 21/10 kl. 17.43
  • På Nyløkkevej i Malling begået mandag den 21/10 mellem kl. 10.00 og kl. 10.30

Publiceret 22 October 2019 19:22