Den kommunale kontorbygning på Grøndalsvej i Viby bliver beklædt med nye glasplader i grøn-blå farver og med indbyggede solceller på alle øst-, syd og vestvendte facader.

Den kommunale kontorbygning på Grøndalsvej i Viby bliver beklædt med nye glasplader i grøn-blå farver og med indbyggede solceller på alle øst-, syd og vestvendte facader. Foto: Jeppe Rafn

Glas med solceller skal erstatte ølglas i problemfyldt prestigebyggeri

Efter snart to år uden sin karakteristiske flaskegrønne facade får kommunens kontorhus på Grøndalsvej 1 en grøn-blå beklædning, der sender strøm ud til aarhusianerne

Af
Esben Larsen Mikkelsen

JP Aarhus

Efter at have stået uden facade i næsten to år er der endelig en løsning på vej for Aarhus Kommunes tidligere prestigebyggeri på Grøndalsvej 1.

Håndværkere er i øjeblikket i gang med at sætte nye montagesystemer op på kontorbygningen, der ved ibrugtagningen i 2012 var et af landets første store energineutrale af slagsen. Engang før jul vil bygningen være beklædt med nye glasplader i grøn-blå farver og med indbyggede solceller på alle øst-, syd og vestvendte facader.

Bag den nye løsning står Aarhus-virksomheden Solarlap, som erstatter de oprindelige grønne glasplader lavet af genbrugsglas fra blandt andet ølflasker, der for over tre år siden begyndte at flække og falde til jorden.

"Vores facadeglas har indbyggede solceller, hvor det giver mening. Når man siger solceller, tænker mange de grimme rektangulære plader på hustage, men sådan er de slet ikke. Man kan ikke se, at pladerne er solceller. Det er afdæmpede matte og stoflige overflader," siger medejer af Solarlap Peter Melchior.

Minder om panserglas

Den oprindelige facade bestod af genbrugsglas, der var smeltet om, og materialet var udviklet specifikt til kontorbygningen, der i 2012 var kommunens hidtil dyreste til 139 millioner kroner. Peter Melchior vil ikke kommentere på det forrige materialevalg, men de nye glasplader bliver ifølge ham lavet meget anderledes. For det første produceres det fra begyndelsen i den tiltænkte størrelse. Glasset består af såkaldt low iron-glas, der er særlig hård og transparent, og er efterfølgende blevet hærdet. Derved får det ifølge Peter Melchior en hårdhed, der minder om panserglas.

"Vi sælger produktet til store arkitektonisk designede bygninger rundt om i verden. Copenhagen International School var det første store projekt, vi deltog i. Skolen blev taget i brug januar 2017, og vi begyndte på design i 2015," siger han.

Facaden var ikke det eneste problem, som bygningen på Grøndalsvej 1 stødte ind i. I 2013 blev der konstateret utætheder i taget, som følge af at 1.100 kvadratmeter solpaneler var blevet fejlmonteret. Men frem til begyndelsen af 2019 måtte kommunale medarbejdere have spande parat på de øverste etager for at opsamle regnvand. Aarhus Kommune endte nemlig med en fem år lang strid med garantistiller for byggeriet Atradius. Firmaet stillede en garanti på maksimalt 12 millioner kroner, efter at totalentreprenøren på bygningen, E. Pihl og Søn A/S, gik konkurs i august 2013. Kommunen endte med at få udbetalt 9 millioner kroner i forsikringssum, og står selv med en regning på 21,9 millioner kroner, da den samlede regning for blandt andet et nyt tag og en ny facade løber op i 30,9 millioner kroner.

Tilbagebetalt på to-tre år

Projektleder hos byggeafdelingen i Teknik og Miljø, Bente D. Sejersen, har tidligere udtalt til JP Aarhus, at kontorbyggeriet fortsat er et nulenergihus, som selv producerer den energi, der bliver brugt. Huset bliver blot dyrere end ventet, og det tager flere år, før investeringen er hevet hjem. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aarhus Kommune til denne artikel.

Ifølge Solarlaps produktbeskrivelse vil solcellefacaden ved danske forhold have en energimæssig tilbagebetalingstid på to-tre år. I løbet af dens forventede levetid, vil facaden tjene den energi, som indgår til dens fremstilling, ind mere end 10 gange.

"Derudover leverer facaden strøm på samme måde som andre solceller. Det sendes ud i det store elnet, så holder de fyraften på Grøndalsvej, ryger strømmen ud på nettet og frem til alle andre forbrugere," siger Peter Melchior.

Sagen kort

Kontorbyggeriet på Grøndalsvej 1 stod færdigt i 2012 til en pris på 139 millioner kroner. Det var opført af E. Pihl & Søn i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects samt Grontmij Carl Bro og GHB Landskabsarkitekter.

I 2013 gik E. Pihl & Søn konkurs. Det samme gjorde virksomheden, som havde installeret 1.100 kvadratmeter solceller på taget. Forsikringsvirksomheden Atradius stillede derefter en garanti på maksimalt 12 millioner kroner.

I 2013 konstaterede Aarhus Kommune utætheder i taget som følge af fejlmonterede solceller, der udvidede sig i varme og rev tagpappet i stykker. I 2017 begyndte den daværende facade af genbrugsglas at flække og falde til jorden. Aarhus Kommune pillede hele facaden ned i slutningen af året.

I 2018 udbetalte Atradius 9 millioner kroner i erstatning, og Aarhus Kommune stod dermed tilbage med en regning på 20,9 millioner kroner til at udbedre skader.

Publiceret 18 October 2019 17:30