De aarhusianske ældre er blevet mere tilfredse med maden på de lokale plejehjem. På plejehjemmet Skelager fik man i maj 2018 et afdelingskøkken, så madlavningen kan duftes i spisestuen. Det har givet beboerne mere appetit, og færre er underernærede. Foto: Mads Frost

De aarhusianske ældre er blevet mere tilfredse med maden på de lokale plejehjem. På plejehjemmet Skelager fik man i maj 2018 et afdelingskøkken, så madlavningen kan duftes i spisestuen. Det har givet beboerne mere appetit, og færre er underernærede. Foto: Mads Frost Foto: Mads Frost

Plejehjemsbeboere har fået køkkenet tættere på – nu tager de på og taler mere sammen

På Lokalcenter Skelager i Aarhus N er køkkenerne kommet ud på afdelingerne. Resultatet er blandt andet færre underernærede beboere

Af
Maria Dalhoff

JP Aarhus

ældre "En vandbakkelse mere mon?"

Det er middagstid en helt almindelig efterårstorsdag, og personalet på afdeling 'Stuen' på Lokalcenter Skelager i det nordlige Aarhus er i gang med at servere den daglige frokost for afdelingens 24 beboere.

Højtbelagt smørrebrød, ostemadder og vandbakkelser med rejesalat som dagens lune frokostret. Det dufter af netop bagværk i den lyse spisestue, som blev indrettet i maj 2018, samtidig med at afdelingen fik sit eget køkken, ligesom de to andre afdelinger på plejehjemmet samtidig fik det. Med duften af mad, køkkenpersonalet tæt på og en hyggelig spisestue er maden for mange beboere begyndt at glide nemmere ned, og flere af beboerne har taget på i løbet af det seneste år.

"I dag laver vi så vidt muligt al maden selv i vores eget køkken. Det giver så meget mening. Maden kan duftes på en helt anden måde, når produktionen foregår lige her, og det har givet beboerne mere appetit. Færre er underernærede, og vi er tæt på til at kunne finde individuelle løsninger, hvis en beboer har svært ved at spise i en periode," siger ernæringsassistent Anne Videbæk Danielsen, som har ansvaret for madlavningen til beboerne på afdeling 'Stuen.'

Tidligere havde Lokalcenter Skelager et centralt produktionskøkken, hvor al mad til alle beboerne blev lavet, men dog varmet i ovne i de daværende anretterkøkkener ved de tre spisestuer. I dag bliver aftensmaden også varmet op inden servering, men i modsætning til tidligere er maden blevet produceret i det lokale køkken, inden køkkenpersonalet går hjem kl. 15.00.

Et hot emne

Ifølge Region Midtjylland koster det det danske samfund 6 mia. kr. om året, når ældre borgere skal have ekstra besøg af hjemmehjælperen, blive længere på hospitalet eller genindlægges på grund af underernæring. Det er den kontante årsag til, at ernæring til især svage og småtspisende ældre er blevet et emne, som landets kommuner og regioner for alvor interesserer sig for. Region Midtjylland har også fastslået, at 40 pct. af hospitalspatienter er underernærede ved indlæggelsen. Regionen kalder underernæring blandt ældre borgere og patienter for et usynligt problem.

Men ikke på afdeling 'Stuen,' hvor flere af rollatorbrugerne parkerer hjælpemidlet uden for indgangen til spisestuen, som i dag er indrettet med åben dør og vindue ud til køkkenet. Tv’et er væk, så den tidligere kutyme med visning af TV 2 News under maden ikke længere forstyrrer. Nu mødes man for at spise og tale sammen. Og det sker næsten dagligt, at de beboere, som er i stand til det, bliver hængende ved spisebordet til en ekstra kop kaffe og en snak. Tidligere smuttede beboerne ind til sig selv, så snart måltidet var overstået, fortæller forstander Lis Kjem.

"De nye køkkener har også givet personalet en anden adgang til beboerne. Derfor har ernæringen også fået en meget større faglig forankring i vores arbejde. Det betyder, at der mellem faggrupperne tales meget mere om beboernes behov for kost. Det kliniske blik bliver simpelthen skarpere, når man er tættere på borgerne," siger Lis Kjems, der oplever, at plejehjemmet via kosten kan være med til at forebygge fald, indlæggelser og nedsætte behovet for intensiv pleje hos beboere, som kommer hjem efter et hospitalsophold.

Masser af fløde og smør

Ernæringsassistent Anne Videbæk Danielsen konstaterer, at der skal lægges vægt på fedt, proteiner og det visuelle, når appetitten hos ældre skal op.

"Jeg har aldrig lavet mad med så meget smør og fløde før. Vi bager også brød og kager selv nu, hvor vi tidligere købte os til det. Og så smager maden bare bedre, når den laves i mindre produktioner, som vi gør det nu," siger Anne Videbæk Danielsen, som tilføjer, at den direkte adgang til køkkenet også betyder, at beboerne i dag henvender sig med ønsker til næste uges madplan.

"Det er så fantastisk. Det er jo beboernes hjem, og det betyder noget, at der er mest mulig medindflydelse. Der er i dag et samarbejde på borgernes præmisser, og det er det vigtigste i vores arbejde," siger Anne Videbæk Danielsen.

Hun benytter 60-90 pct. økologiske råvarer i madlavningen, og dermed har køkkenet opnået sølvmærket i den statskontrollerede mærkningsordning for spisesteder.

Økologien betyder ikke umiddelbart så meget for Gudrun Edel Jensen, der har boet på Lokalcenter Skelager både før og efter opførelsen af de nye køkkenfaciliteter. Men hun foretrækker klart den nye køkkenmodel:

"Vi får meget bedre mad nu. Det betyder meget, at man kan snakke med dem, der laver maden. Vi føler os i et med køkkenet, og vi kan komme med både ris og ros. Nogle gange er der retter, som vi måske er knap så vilde med, og det kan vi nemmere sige i dag," siger Gudrun Edel Jensen, der især roser sit lokale køkkens småkageproduktion.

Topfem over madfavoritter på Lokalcenter Skelager

  • 1. Flæskesteg
  • 2. Karbonader
  • 3. Sprængt oksebryst med stuvet kål
  • 4. Frikassé
  • 5. Fisk – uden ben

Publiceret 10 October 2019 10:00