Præsteklumme: Varm luft

Af
sognepræst i Elsted Kirke

Iben Vinther Nordestgaard

præsteklumme Det var søndag eftermiddag en dag i juli. Bilen var pakket, og ungerne var på plads på bagsædet. Den lange køretur fra Elsted mod Toscana, oliventræerne og den varme sol var kun lige begyndt, da min mand for en sikkerheds skyld ville afprøve bilens AC. Jeg havde et par dage forinden haft bilen til service og havde over for mekanikeren påpeget vigtigheden af den kølige luft. Han havde med et smil forsikret mig om, at alt i bilen virkede. Indrømmet er jeg måske lidt godtroende, når det kommer til ting, jeg absolut ikke har forstand på.

Så sad vi der i bilen, og min mand trykkede på AC-knappen. Der kom luft ud – masser af varm luft. Jeg kunne fornemme min mands irritation. Mens jeg i førersædet holdt øje med vejen, kunne jeg ud af øjenkrogen registrere hans mange tryk på ligeså mange knapper uden den ønskede virkning. "Vi må vende om og tage på værksted med bilen i morgen", sagde min mand bestemt, "det bliver et helvede uden AC."

Lad mig sige det sådan: Der blev øjeblikkeligt kold luft i bilen - efterfulgt af en ophedet debat. Der var jo ingen grund til panik på grund af manglende AC, mente jeg og vandt retten til at fortsætte sydpå ad E45. Min mand vandt til gengæld håneretten, da vi badet i sved sad i kø i 40 graders varme på den italienske motorvej. Vi overlevede dog.

Tilbage i Danmark og med et par måneder på to do-listen, var det i denne uge så endelig blevet tid til at få AC’en lavet. Turen til værkstedet satte tankerne i gang. Det ene ord tog det andet. AC blev til 'AC-DC' og rockgruppens energifyldte nummer 'Thunderstruck', som min søn havde fortalt, de varmede op til ved håndboldtræningen og videre til gruppens hotte hit 'Highway to Hell.' Fra 'Highway to Hell' faldt tankerne på den svenske klimadonna, Greta Thunberg, som lige havde holdt en - alt efter hvordan man opfatter det -grådkvalt eller grådkvalmende tale for verdens ledere i FN’s hovedkvarter i New York. Med kold luft i blikket havde hun harmdirrende sendt os alle ned ad 'Highway to Hell' sammen med atomsfærens varme luft.

Barmhjertigt ledte 'Den hæsblæsende tale fra Vest' tankerne hen på Lisbeths Smedegaards eftertænksomme salme 'Fra Vest står blæsten ind,' der indeholder en helt anden tale om verden. Det er en salme om skaberværket, hvor forgængelighed og usikkerhed er et fælles eksistensvilkår, men det er også en salme med vægt på tillid og taknemmelighed over det skabte menneskeliv. Det liv, som Gud taler ind i:

Frygt ikke! Det er ordet/når havtorn står med bær/og hede sommerdrømme er forbrændte/Gud er hos den der ængstes/og den hvis fremtid er/en ligning med en hel del ubekendte.

Frygt ikke! Det er ordet, der er alt andet end varm luft. Forhåbentligt kommer der ligeledes andet end varm luft ud af AC’en inden længe, så hovedet kan holdes koldt – også i bilen.

Publiceret 05 October 2019 07:00