Præsteklumme:

Modenhed og brombær

Af
Jette R. Christiansen

sognepræst i Tiset Sogn

præsteklumme "Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde."

Man ser dem for sig - verdens herskere - der træder frem med magt og rigdom. Og så kontrasten. Ikke engang den brændenælde, vi træder ned som ukrudt, kan alverdens magt og rigdom skabe. Det er til eftertanke – og kalder også på en vis portion ydmyghed over for den natur, det skaberværk vi lever i og af.

Lige nu er der en overdådighed af modne bær. Forleden plukkede jeg brombær – store, saftige og blåsorte – så modne at smagen bare er sød og uden den bitterhed, der kan få munden til at snerpe sig sammen. Det slog mig dér i den varme sensommersol, at et brombær er et smukt billede på modenhed i en bredere forstand. De mange små runde enheder, stenbær, udgør tilsammen det modne bær. Måske er det sådan med modenhed – også når vi bruger begrebet om et menneske, at den udgøres af mange små ”stenbær” i form af erfaringer, tanker der har haft tid til at modnes, indsigt og livsforståelse. Modning tager tid – det er en proces – som når man én dag kan synes, at man har fanget pointen og har forstået, hvad livet handler om – og så ugen efter kan komme i tvivl, om man har fattet noget som helst! På den måde hører eftertanken med til at modnes. Vi kan vokse i indsigt og forandres i takt med, at vi modnes. På mange områder.

H.C. Andersen skriver i sit eventyr om tepotten, hvordan den først knejser stolt på det smukt dækkede bord. Den ér noget, den hár noget – og ingen kan ligne sig med den. -Synes den selv, fordi den ikke kan se meget andet end sig selv. Men tekanden forandrer sig. Den mister sin perfekte form, den mister sin funktion på den fine bord. Den bliver noget andet, end den var tidligere – men den bliver i stand til selv at se, at den vinder noget, som den ikke havde før. Den bliver i stand til at se sig selv i en større sammenhæng, og der hvor den kunne ha ligget og hældt vand ud af den tud, den ikke længere har, da siger den i stedet med sin indsigt og modenhed: Man er Et og bliver et ganske andet…

Modenhed hører til sensommerens og efterårets gaver. Pluk og nyd et modent bær, glæd dig over naturens gavmildhed – gå til høstgudstjeneste og få sat ord og toner på glæden og taknemligheden over det skaberværk, vi lever midt i, og som vi skal tage vare på!

Og syng med på Brorsons salme 'Op, al den ting, som Gud har gjort.'

Publiceret 21 September 2019 07:15