Der er kommet hårdtiltrængte penge til specialundervisning.

Der er kommet hårdtiltrængte penge til specialundervisning. Modelfoto: Adobe Stock.

21 millioner til specialklasser og underfinansierede skoler:

Men det er ikke nok

Tildelingsmodellen skal laves om, men det er en begyndelse, lyder det fra Skole og forældre

Af
Trille Skøtt-Jensen

Skoler I det budgetforlig, som byrådet indgik torsdag aften, er der afsat 21 millioner kroner til specialområdet. Det har længe været kendt, at skolerne er trængte på økonomien fordi, der kommer flere og flere børn, der har brug for specialundervisning.

De penge, som det kræver, har skolerne forsøgt at finde på budgettet, og det er gået ud over de elever, som ikke har behov for specialundervisning. Det fik 29 skolebestyrelsesformænd til i august at sende et åbent nødråb.

"39 ud af 46 skoler har et budget, der ikke kan dække den forventede udgift til specialundervisning. Tildelingsmodellen er skæv og pengene rækker ikke, heller ikke selvom vi justerer modellen," stod der i brevet.

Rådmand Thomas Medom er enig i, at området er under pres. Men han er dog glad for, at der ved forliget blev fundet penge til området.

"Presset på skolernes økonomi går i sidste ende ud over trivslen og læringen hos både børn med og uden specialpædagogiske behov. Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg tilfreds med, at forligspartierne er enige om at tilføre 21 millioner kroner til området. Men vi er ikke i mål med det," siger Thomas Medom i en pressemeddelelse.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Hos Skole og forældre i Aarhus er man enig i, at man ikke er i mål.

"Træerne vokser ikke ind i himlen. Men det er dog et skridt i den rigtige retning," siger formand for Skole og Forældre i Aarhus, Cecilie Harrits, til Lokalavisen Aarhus.

En analyse af skolernes økonomi har vist, at udgifterne til specialeundervisning presser skolernes økonomi til et underskud på knap 40 millioner kroner.

"Derfor er vi naturligvis glade for, at det pres nu ser ud til at blive lidt mindre. Samtidig må vi påpege, at der stadig er tale om en underbudgettering af området," siger formanden.

Cecilie Harrits opfordrer til, at man igen får set på fordelingsmodellen skolerne imellem.

"Der er skoler, hvor der er overskud og skoler, hvor der er underskud. Og vi har fra alle skoler sagt, at vi skal have kigget på den skæve fordeling," siger hun.

Folkeskoler skal selv udvikle

I budgetforliget er der lagt op til, at folkeskolerne selv skal udvikle nye former for specialundervisning, som også kan bruges i almenundervisningen.

"Vi er positive overfor idéen, og vi bakker op om, at der skal laves indsatser på almenområdet. Det drejer sig om, at vi kan beholde så mange børn som muligt i almen skole, så vi ikke ekskluderer flere børn end højst nødvendigt," siger Cecilie Harrits.

Udover de 21 millioner kroner til specialområdet, er der også afsat i alt tre millioner kroner til Nest, som er klasser, hvor børn med og uden autisme undervises sammen, og til øvrig kompetenceudvikling.

Publiceret 20 September 2019 13:30