Visualisering: AART Architects

Visualisering: AART Architects

Stort Aarhus N-byggeri:

235 zink-beklædte boliger snart klar

Sidste betonelement er monteret, og entreprenøren begynder nu at indrette de mange ungdomsboliger

Man begynder så småt at kunne se en ende på de store Gøteborg Allé-byggeri i Aarhus N.

Ved den tidligere sygeplejeskole er NCC ved at opføre 235 lejeboliger til studerende og små familier, og går alt efter planen er det 17.500 kvadratmeter store byggeprojekt færdigt i sommeren 2020.

Det sidste betonelement er monteret, og indretningen af boligerne kan nu starte, oplyser NCC, der har været i gang side 1. september 2018, i en pressemeddelelse.

Projektet omfatter foruden boliger også café og et fælles gårdmiljø. Størstedelen af lejlighederne bliver under 75 kvadratmeter og de fleste har to separate værelser, et fælles køkken og opholdsrum.

Boligerne får Aarhus Skøjtehal som nabo og ligger ved siden af Grundtvigs Hus Kollegiet og Christiansbjerg Kollegiet.

Bygningerne bliver beklædt med zinkfacader, tagene bliver flade, og ovenpå flere af de forskudte bygninger vil der blive etableret grønne taghaver. Alle lejligheder får en altan.

Visualisering: AART Architects

Visualisering: AART Architects

Det sidste betonelement er monteret. NCC har været i gang siden 1. september 2018. Foto: NCC

Det sidste betonelement er monteret. NCC har været i gang siden 1. september 2018.Foto: NCC

dp

Publiceret 19 September 2019 13:35