Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Pølsefest til DHL Staffeten:

Aarhus Kommune brugte 120.000 kroner på grillpølser

Ifølge mediet Journalista har det kostet en del skattekroner at bespise medarbejdere, der deltog i DHL Stafetten

Der var liv og glade dage i Mindeparken og omegn i slutningen af august, da DHL Stafetten atter løb af stablen.

Tusind og atter tusindvis af løbeglade aarhusianere tog del i stafetløbet, og det gjorde en hel del af Aarhus Kommunes medarbejdere også.

Ifølge mediet Journalista.dk deltog over 5.000 af kommunens ansatte i motionsløbet, og de blev - ligesom så mange andre deltagere - bespist på deres arbejdsgiveres regning.

Journalista.dk har fået aktindsigt i de kommunale udgifter og kan således fortælle, at kommunen brugte hele 120.000 kroner bare på grillpølser til de motionerende medarbejdere.

Det er naturligvis mange penge, men faktisk er det færre, end kommunen har brugt de tidligere år.

i 2018 lød pølseregningen på 125.000 kroner, og dyrest var det i 2015, hvor der blev indkøbt for 130.000 kroner gris til grillen.

dp

Publiceret 15 September 2019 14:52