Arkivfoto

Arkivfoto

Bilister kan ånde lettet op:

Arbejde på motorvej ved Aarhus færdig før tid

Udvidelsen af rampen mod Djurslandsmotorvejen i det nordlige Aarhus er færdigt på lørdag

Der er godt nyt til trafikanter på motorvejene i det nordlige Aarhus. Det inderste spor på Østjyske Motorvej inden rampen mod Århusvej og Djurslandsmotorvejen har særligt i morgenmyldretiden været belastet af meget trafik, der skal af motorvejen eller videre mod Djurslandsmotorvejen.

Det har betydet kø ud på Østjyske Motorvej. Men nu har Østjyske Motorvej fået ekstra lang rampe mod Århusvej og Djurslandsmotorvejen, og den åbner allerede på lørdag, og det er to uger før tid.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

”Rampen forlænges med cirka 1000 meter, og så bliver der to spor i stedet for ét. Med det nye spor vil trafikken glide bedre og mere sikkert, fordi trafikanterne kan placere sig korrekt inden afgreningen,” siger projektleder Peter Lund Hansen i pressemeddelelsen.

Trafikken før og efter ekstraspor

Trafikanter, der skal af motorvejen og derfor sænker farten, kan placere sig i venstre spor, mens trafikanter, der skal mod Djurslandsmotorvejen og som derfor kan køre med en højere hastighed, kan lægge sig i højre spor.

Herunder kan du se, hvordan trafikken vil fordele sig, når tilslutningsrampen er ombygget. De blå biler er trafikanter, der skal af motorvejen og ud på Århusvej, og de røde biler er trafikanter, som skal til Djurslandmotorvejen.

jwh

Publiceret 25 July 2019 17:59