Privatfotos

Ulykkelige Isabel har mistet sin sjældne papegøje:

Hjælp med at finde den

En sjælden papegøje er forsvundet i Aarhus

Af
Jonas Wrede Hansen

Aarhusianske Isabel Donen er fredag utrolig ked af det. Årsagen er, at hendes elskede papegøje er forsvundet. Det skete torsdag aften, hvor den fløj væk fra Isabel Donens lejlighed i Mejlgade, fortæller hun dybt ulykkelig til Lokalavisen Aarhus.

"Den er sidst set i Grønnegade klokken 20.20 i går aftes," fortæller Isabel Donen, der har et helt særligt forhold til fuglen, der en en grå jaco-papegøje fra Vestafrika.

Hun arvede den nemlig af sin onkel, der døde for et par måneder siden.

"Han hed Marc Hausa, men var kendt som 'Andemanden'. Der var mange, som kendte ham, så de kendte også hans papegøje," fortsætter hun.

Ifølge Isabel reagerer papegøjen på "percyval Woodstock", "Woodi" og "Woodimand", og han falder til ro, hvis man synger eller fløjter til den. Ser man den, må man gerne ringe til Isabel Donen på telefon 53263526.

Den forsvundne papegøje

  • Woodi er en grå jaco-papegøje fra Vestafrika.
  • Den har røde halefjer
  • Er cirka 30 centimeter stor
  • Woodi er klumpfodet på den højre fod
  • Den er otte år gammel
  • Isabel Donen kan kontaktes på 53263526

Publiceret 19 July 2019 12:40