Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Aarhusianere valfarter sydpå:

Lokalt rejsebureau har svært ved at følge med

De mange regn- og blæsefulde dage i denne uge har ført til travlhed hos Århus Charter

I modsætning til sommeren sidste år så er der travlt hos Århus Charter i øjeblikket. Det meddeler det lokale rejsebureau selv i en pressemeddelelse. Og mon ikke det skyldes det lidt ustabile vejr, som sommeren indtil nu har budt på? Det tror Århus Charter i hvert fald selv. Alene i denne uge er salget steget med 40 procent sammenlignet med samme uge sidste år, hvilket har fået rejsebureauet til at indkalde ekstra personale.

“Vi har indkaldt ekstra personale i denne periode for at imødekomme den store efterspørgsel, vi oplever i øjeblikket. På nuværende tidspunkt ser det desværre ikke ud til, at det lykkes at indsætte den ekstra kapacitet, vi gerne vil tilbyde, og i så fald vil det være meget begrænset, hvad vi kan tilbyde dem, som ikke endnu har sikret sig sommerferien,” fortæller Henrik G. Jensen, bureauchef hos Århus Charter, i pressemeddelelsen.

”Vi arbejder hårdt på at finde ekstra fly til at imødekomme efterspørgslen på kort bane, men som vi også kan mærke smitter af på august-rejser og ind i efteråret”, siger Bureauchef Henrik G. Jensen hos Århus Charter.

Århus Charter anbefaler sine gæster at bestille ferien så snart som muligt for at sikre sig de sidste pladser, der er ledige i industriferien og skolernes sommerferie. Bureauet har på nuværende tidspunkt solgt knap 90 procent af sommerprogrammet, oplyses det desuden i pressemeddelelsen.

”Vi arbejder hårdt på at finde ekstra fly til at imødekomme efterspørgslen på den korte bane, men som vi også kan mærke, smitter af på august-rejser og ind i efteråret," siger bureauchefen i pressemeddelelsen.

jwh

Publiceret 05 July 2019 18:47