Foto: Lounge8000

Lounge 8000 er Aarhus' nyeste stripklub: Her må du næsten alt

Kristian Falk, der tidligere styrede La Belle, har åbnet ny stripklub i Aarhus. Her smider både professionelle, husmødre og mænd tøjet

Af
Jonas Wrede Hansen

Faktisk åbnede Lounge8000 tilbage i december sidste år, men først over et halvt år efter føler direktør Kristian Falk nu, at stripklubben opfylder hans og ejernes ambitioner. Nemlig "eksklusiv og lækker," som han selv beskriver stedet, der er placeret i Mindebrogade 2 i Aarhus.

Kristian Falk er ikke helt ukendt på den frække scene i det aarhusianske natteliv. I fem år styrede han således stripklubben La Belle, som lukkede tilbage i 2017. Ifølge Kristian Falk er der dog stor forskel på La Belle og så den nye Lounge8000.

"Det her er noget helt andet. Det er to vidt forskellige måder, de bliver kørt på. Vi har dejlige, bløde lounge-møbler i Lounge8000, der er lav lounge-musik, så man kan snakke sammen, vi har flotte, sexede og kvindelige danske bartendere, og de fleste af showdanserne er fra Danmark, trods deres udenlandske udseende, hvilket kunderne synes om, så man kan kommunikere på dansk," fortæller han og fortsætter:

"Der er omkring tre shows i timen, som er med i entré-prisen. Yderligere er der fire storskærme, som kun viser `lækre damer` til lounge-musikken, der kun bliver afbrudt, når dansernes egne numre bliver spillet til deres indtrænede shows. Vi har faktisk nogle top professionelle poledansere, som laver vilde tricks på pole-stangen."

Man må både se og røre

Lounge8000-direktøren gør meget ud af at understrege, at man ikke kan få sex på hans stripklub. Men når det så er sagt, så er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man må på Lounge8000. Kristian Falk kan i hvert fald nok sætte gang i de hede tanker hos mange mænd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Lounge8000

"Man må næsten alt på nær sex. Altså du kan få lov til at røre ved både bryster og numser, hvis man ellers vil købe et VIP-show i de dertilhørende specielt indrettede rum," fortæller Kristian Falk og tilføjer:

"Man skal selvfølgelig lige aftale det med pigen først, men du må næsten alt her."

Også noget til damerne

Oftest, når man tænker på stripklub, så er det et sted, hvor mænd tager hen for at kigge på letpåklædte kvinder. I det lidt mere end halve år, Lounge8000 har eksisteret, har Kristian Falk erfaret, at også en del kvinder finder vej frem til stripklubben. Og de kan godt finde på at være særdeles festlige, når der er kommet noget indenbords.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Lounge8000

"Det sker, at vores kvindelige gæster godt kan finde på at hoppe op på scenen for at vise, hvad de kan med en polestang. Og det er til store glæde for både kvinderne og mændene," lyder det grinende fra Kristian Falk, der også har valgt, at kvinderne skal have mulighed for at få endnu mere for pengene.

Således er der 19. juli planlagt mandestrip på Lounge8000, og på den anden side af sommerferien vil der være mulighed for kvinder med strip-drømme om at prøve sig af ved et såkaldt husmor-striparrangement.

Aarhus' nyeste stripklub har åbent onsdag og torsdag fra klokken 21 til 02, og fredag til lørdag er der åbent allerede fra klokken 19. I hele juli og august måned er der fri entré hver fredag og lørdag frem til klokken 21.

"Så kan mænd, der har været ude at spise, lige nå at se strip, inden de skal hjem til familien," som Kristian Falk selv siger det.

Både under Aarhus Jazz Festival og under Aarhus Festuge er der åbent hele ugen hos Lounge8000 til klokken fem om morgenen.

Den nye stripklub er desuden på Instagram, Facebook, og så har den også sin egen hjemmeside, hvor man kan følge med i de kommende arrangementer.

Publiceret 04 July 2019 19:00