Foto: Øxenholt Foto

Se de skønne billeder:

Dronning Margrethe ankommer til Aarhus med Dannebrog

Dronningen ankom tirsdag formiddag med kongeskibet Dannebrog til Aarhus Havn

Der var fest og farver på havnen tirsdag formiddag, da dronning Margrethe klokken 11 ankom med kongeskibet Dannebrog i Aarhus. Her blev hun taget i mod af 1. viceborgmester Camilla Fabricius (S) på krykker, kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (RV) og selvfølgelig en lille, yndig blomsterpige foruden Hjemmeværnets Musikkorps og aarhusianere, der på havnen vinkede til den smilende dronning.

Dronningen kommer til Aarhus, fordi hun starter sit årlige sommerophold på Marselisborg Slot. Eller som det hedder på dronningesprog: Hun starter sin sommerresidens. Det betyder, at hun residerer fra Aarhus, men det er ikke ensbetydende med, at hun holder ferie. For det gør hun aldrig. Hun er stadig dronning, selvom hun har dage uden arrangementer i kalenderen.

Normalt ville det have været borgmester Jacob Bundsgaard (S), der ville have taget imod dronningen, men fordi han på venskabsbesøg i Grønland, tog 1. viceborgmester Camilla Fabricius altså imod dronning Margrethe.

jwh

Publiceret 25 June 2019 13:11