Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Book en tid:

Bliv gift i Aarhus på et af verdens smukkeste skoleskibe

Der bliver mulighed for at få en helt særlig vielse, når The Tall Ships Races rammer Aarhus

Har du altid drømt om at blive viet på et romantisk skib en sommerdag i Aarhus, så er lørdag 3. august en gylden mulighed. Her er det nemlig muligt at få den drøm til at blive til virkelighed, når Aarhus Kommune foretager vielser på den norske fuldrigger Sørlandet. Den kommer til Aarhus i forbindelse med sommerens helt store begivenhed The Tall Ships Races, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

“Jeg er glad for, at vi kan vie forelskede par i unikke omgivelser. Ægteskabet er en rejse og vi vil gerne sende parrene afsted på den bedst mulige måde. Det er derfor fantastisk, at vi nu kan give aarhusianere muligheden for at søsætte starten på deres rejse ombord på et af verdens smukkeste skoleskibe,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (RV), i pressemeddelelsen.

Sørlandet

Sørlandet Pressefoto: Aarhus Kommune

Det er muligt at blive viet på Sørlandet lørdag 3. august. Tider kan bookes her.

jwh

Publiceret 25 June 2019 11:04