Præsteklumme:

At være en indbydende kirke

Af
pilgrimspræst Elisabeth Lidell

præsteklumme I middelalderen var pilgrimspasset garant for, at man var en ærlig søgende sjæl. Overalt gennem Europa blev pilgrimmene mødt med gæstfrihed, ud fra Jesu ord: "Alt, hvad I ikke har gjort mod én af disse mine mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!" (Math 25,45) Og én af disse små var netop en ydmyg pilgrim i sin søgen efter Gud.

Benedikt af Nursia (480-547), det vesterlandske klostervæsens grundlægger, konkretiserer denne tanke i sin klosterregel: "Når du modtager en pilgrim, modtager du Kristus!" Middelalderens pilgrimme havde derfor ret til gratis kost og logi. Det er store ord, men sådan kan man stadig opleve det rundt om på de gamle pilgrimsruter. Og denne generøsitet åbner menneskers sind i ydmyghed og taknemmelighed. I Hebr. 13,2 står der: "Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden at vide det haft engle som gæster!" I disse ord ligger en dyb hemmelighed gemt, som kirken vil have glæde af at genopdage.

Langs Hærvejen ligger en snes kirker som perler på en snor. De fleste står heldigvis åbne for de vejfarende. Sådan kan man i sidste instans hjælpe turisten med at blive pilgrim. Det er også mit håb, at mødet mellem de fastboende og forbipasserende må blive til gensidig inspiration.

Hver sommer vandrer jeg med forskellige grupper på Hærvejsruten fra Padborg/ den tyske grænse til domkirkebyen Viborg, en rute på 290 kilometer. Åbningen af Hærvejsherbergerne betyder, at mange flere kan komme til at færdes på den gamle pilgrimsrute, både vandrere, cyklister og ryttere. I den forbindelse kan kirkerne fungere som åndelige rastepladser, oaser på vejen.

Min vision er, at der hvert år vil komme pilgrimsvandrere, der ønsker at fordybe deres tro, men også almindelige kirketurister, der glæder sig over kulturen. Ånden trænger til steder, hvor den kan komme til udtryk. Og mennesker trænger til steder, hvor ånden kan få plads.

Så fat vandrestaven og tag støvlerne på!

Publiceret 15 June 2019 06:15