Præsteklumme:

Det nytter at tigge

Af
sognepræst Karsten Høgild

Åbyhøj

præsteklumme En af mine venner var på vej med færgen fra Danmark til Norge sammen med sin søn på seks år. Sønnen tiggede og plagede om, at de skulle gå ned i tax free butikken og købe tyggegummi. Faren sagde standhaftigt og gentagne gange: Nej – du får ingen tyggegummi. Men sønnen blev ved med at plage. Til sidst orkede faren ikke mere og sagde tydeligt irriteret: Ok, så køber vi tyggegummi. Hvortil sønnen øretæveindbydende udbrød: Yes, jeg vidste, jeg fik dig til sidst, far, bare jeg blev ved med at plage.

Det betaler sig at plage, for ofte vil man gerne blive fri for sin plageånd. Måske nytter det allermest at plage dem, der elsker en? For kærligheden har det med at gøre os bløde i knæene, så vi på et tidspunkt giver efter.

Er det mon også sådan med Vorherre? At han giver efter, hvis bare vi tigger længe nok og plager ham indtrængende nok? Nej, det passer ikke til vores erfaring med Vorherre. Hvor ofte har mennesker ikke tryglet Gud om hjælp uden at få det?

Vi må erkende, at Gud kan vi ikke se i kortene. Svaret på vores bøn står det ikke til os at diktere. Og måske skal meningen med bøn ikke begrænses til, at vi får, hvad vi vil have. Måske kan meningen også vise sig i at lægge tingene på bordet, som de er. Det kan give en sindsro at vide sig set, hørt og forstået af Gud. Måske vi får vi noget værdifuldt rakt i og med, at vi be’r – uafhængigt af, om vi bliver bønhørt eller ej. Bøn handler om så meget mere end at få, hvad man vil have.

Publiceret 25 May 2019 06:30