Præsteklumme: Noget nyt er på vej

"Vores fælles liv er skrøbeligt. Det er netop derfor, vi har brug for løfter, der vækker håb," skriver

Af
Jette Marie Bundgaard-Nielsen

provst Aarhus Søndre Provsti

Præsteklumme Her oven på påsken har foråret for alvor sat sig igennem. Årets konfirmander venter spændt forude. Og fuglene er begyndt at synge igen.

Jeg hørte engang en smuk formulering om det opstandelseshåb, som vi netop har fejret påske på: ”Det er som fuglen, der ved om daggryet. Og derfor begynder at synge, mens det stadig er mørkt”.

Tænk at have vished om daggryet, mens det stadig er mørkt. Det udtrykker håb og tro på fremtiden.

Påskemorgen blev kvinderne ved graven mødt med et løfte, der rækker ind i fremtiden: Han er gået for ud. Vi ses igen. Et løfte vækker håb og forpligter.

Det er en bekræftelse af det fællesskab, vi er en del af. Vi har en fremtid sammen. Et løfte er derfor med til at skabe tryghed og bestandighed - ligesom vi kender det fra en vielse. Men vi ved også, at vores løfter er afgivet i frihed. Der følger ingen garantier med. Vores fælles liv er skrøbeligt. Det er netop derfor, vi har brug for løfter, der vækker håb.

Det er derfor lige stort hvert år, når vi hører fuglesangen begynde på ny. Livsmodet blomstrer. Vi er klar til et forår mere.

Klar til nye morgener, hvor vi pludselig kan ane det, vi ikke før har kunnet se i vinterens tusmørke.

Det nye har måske været på vej et stykke tid uden at slå igennem. Livet er en lang bevægelse, hvor vi hele tiden forandrer os næsten umærkeligt - nyt kommer til og andet falder fra. Årets konfirmander er på vej ud i den bevægelse med et løfte fra Gud:

Fremtiden er foran jer. Altid. I kan godt begynde at synge.

Publiceret 27 April 2019 06:00