Foto: Lars Kruse / AU Kommunikation

Aarhus kåret som Danmarks bedste studieby

Aarhus er i en ny undersøgelse blevet kåret som Danmarks bedste studieby

Aarhus vinder titlen som Danmarks Bedste Studieby, da byen scorer højt på parametre som gode karrieremuligheder, gode uddannelsesinstitutioner og et godt byliv. Det oplyser Studentum.dk, som står bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse. Hjemmesiden er Nordens største private søgeportal for uddannelse.

I undersøgelsen er der blevet kigget på syv parametre blandt 21 danske studiebyer, som de unge finder vigtige.

Undersøgelsen viser, at det især er parametre som gode karrieremuligheder og uddannelsesinstitutioner, der vægtes højt blandt de kommende studerende. De unge foretrækker altså at læse i en af Danmarks største studiebyer, hvor boligpriserne er markant højere og følelsen af tryghed ikke altid er i top. Undersøgelsen viser også, at parametre som adgang til naturen og muligheden for et outdoor-liv, samt priser på kaffe og øl på studiet ikke har nogen synderlig betydning for de unges valg af studieby.

Blandt de tre bedste studiebyer, er det netop også byens omdømme og karrieremulighederne der har fået dem i top tre. Hvor både København og Aarhus ligger i den kedelige ende i forhold til boligpriser og følelsen af tryghed.

Top 10 studiebyer i Danmark anno 2019

    Aarhus

    København

    Aalborg

    Randers

    Viborg

    Holstebro

    Kolding

    Vejle

    Herning

    Sønderborg

Publiceret 26 April 2019 08:37