Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

To verdenskendte designfirmaer åbner fælles showroom i gammel aarhusiansk badeanstalt

VOLA åbner showroom på Kystvejen i Aarhus sammen med Louis Poulsen

VOLA åbner showroom på Kystvejen i Aarhus sammen med Louis Poulsen. Det sker torsdag 25. april, hvor de to designfirmaer går sammen om at skabe et mødested for arkitekter og designelskere i den gamle badeanstalt. Det har længe været et ønske for begge firmaer at være tæt på de aarhusianske arkitekter og indretningsfolk.

Den gamle badeanstalt skal således danne rammen for produktpræsentationer, foredrag og events og på den måde være et inspirerende mødested for designelskere. Kystvejen er allerede nu hjemsted for flere designfirmaer, som er i dialog om flere fælles designevents i købet af efteråret.

Det oplyser EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har udlejet lokalerne til VOLA, i en pressemeddelelse.

VOLA, som i tidernes morgen lå i Klostergade i Aarhus og senere flyttede til Højbjerg, flyttetede i 1999 til Horsens, hvor al produktion nu foregår, og hvor VOLA Academy også ligger.

”Jeg begyndte selv hos VOLA, da det lå i Højbjerg. Med showroomet på Kystvejen kommer VOLA på en måde tilbage til sit udgangspunkt i Aarhus,” fortæller Birthe Tofting, der er international salg og marketingdirektør hos VOLA, i pressemeddelelsen.

Alle showrooms er designet af Link Arkitektur ud fra samme designkoncept, men er nu tilpasset den bygning, showroomet er placeret i.

To koncepter under samme tag

Det er EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har udlejet til VOLA.

”Vi er glade for at have bistået med at udleje til VOLA, og det er dejligt, at Louis Poulsen også skal bo under samme tag,” fortæller Mette Lund Pedersen, erhvervsrådgiver, retail i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, i pressemeddelelsen.

'Hun fortæller, at det er en tendens, man ser på markedet netop nu:

”Mange butikker, showrooms, mv. kan med fordel blande koncepter for at skabe øgede kundeflows. Kundeoplevelsen er en stærk konkurrent til nethandlen. Der kommer fx kaffebarer eller små cafeer fx i køkkenforretninger, tøjbutikker og hos butikker med møbler og interiør. Eller som her: VOLA, i kombination med Louis Poulsen,” fortsætter Mette Lund Pedersen i pressemeddelelsen.

jwh

Publiceret 17 April 2019 07:12