Louise Højlund bliver indsat 5. maj. Foto: Langenæskirken

Louise Højlund bliver indsat 5. maj. Foto: Langenæskirken

Louise er Langenæskirkens nye sognepræst

Langenæskirken har ansat Louise Højlund, der kommer fra en stilling i Silkeborg

Et nyt ansigt skal være med til at forkynde det kristne budskab i Langenæskirken.

Menighedsrådet har ansat Louise Højlund som ny sognepræst pr. 1. maj, oplyser kirken i en pressemeddelelse.

Den nye sognepræst bliver indsat ved gudstjenesten 5. maj klokken 10, og efterfølgende er alle inviteret til velkomstreception i sognegården, oplyses det.

Louise Højlund har tre børn og kommer fra en stilling som præst i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg. Her har hun også været præst i skoletjeneste og arrangør af KK44 festival for kultur og kristendom.

Hun har dog boet i Aarhus i 20 år og er også uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 2006.

Tilbage i 2016 var hun ansat som vikar i Aarhus Domkirke.

dp

Publiceret 09 April 2019 20:33