Marie-Louise Lieberoth Wadum.

Marie-Louise Lieberoth Wadum. Privatfoto

Ny præst i Skejby og Lisbjerg

37-årig kvinde er ny sognepræst i Skejby og Lisbjerg

Menighedsrådet i Skejby-Lisbjerg har ansat 37-årige Marie-Louise Lieberoth Wadum i den ledige stilling som sognepræst i Skejby og Lisbjerg. Den nye sognepræst blev uddannet i teologi ved Københavns Universitet i 2011 og kommer fra en stilling som sognepræst ved Hvirring og Hornborg Kirker vest for Horsens.

"Jeg er gift med Andreas, der er adjunkt i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet. Sammen har vi to børn, Ingeborg på fem og Rasmus på tre. Vi glæder os til at flytte ind i den nyindkøbte præstebolig på Skejbytoften," fortæller Marie-Louise Lieberoth Wadum.

Der afholdes indsættelsesgudstjeneste søndag 21. april i både Skejby og Lisbjerg Kirke med efterfølgende fejring i Sognegården i Lisbjerg.

jr

Publiceret 08 April 2019 06:00