En praktiserende læge driver stik herimod en liberal virksomhed. Lægen får sin indtægt via den offentlige kasse efter aftalebestemte tariffer, skriver Jørn Hansen.

Modelfoto: Foto: Adobe Stock

Aflyste operationer i Aarhus:

Mangel på sygeplejersker er problemet

Det er manglen på sygeplejersker, der er skyld i de mange aflyste operationer hos Aarhus Universitetshospital i Skejby

Flere personer har på det seneste oplevet at få en besked fra Aarhus Universitetshospital om, at deres operationer var blevet aflyst og udsat til et senere tidspunkt. Det er manglen på sygeplejersker, der er den helt store årsag til de mange aflysninger. Der mangler nemlig fortsat mange anæstesisygeplejersker og operationssygeplejersker til sygehuset i Skejby. Det viser en status over flytningen af Aarhus Universitetshospital, som hospitalsudvalget i Region Midtjylland fik mandag, skriver DR.

Sygehuset forsøger dog ihærdigt at få fat i flere sygeplejersker.

"Vi har stillingsopslag i vores fagblade hele tiden. Vi har 15 stillinger til anæstesisygeplejersker, som er vakante. Vi er ikke det eneste hospital, der har den udfordring, da der generelt er mangel på specialuddannede sygeplejersker," siger sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen til DR.

"Manglen på sygeplejersker går ud over de patienter, som i gåseøjne kan tåle at vente med at blive opereret," fortsætter hun til mediet.

Det er ikke-akutte patienter, som kan blive ramt af, at deres operationer bliver aflyst. Disse patienter vil ente få udsat deres operation eller blive henvist til nogle af regionens øvrige hospitaler.

"Vi vil frygtelig gerne operere vores egne patienter. Der er ikke nogen kirurg, der er lykkelig, hvis man ikke kan operere en patient, som man har set til forundersøgelser, men det er godt for patienterne at få et tilbud et andet sted," siger Inge Pia Christensen DR.

Akutte patienter som kræftpatienter bliver ifølge hospitalet ikke ramt af aflyste operationer.

jwh

Publiceret 03 April 2019 09:29