5 tredjeklasser var tirsdag ude at samle skrald på og omkring skolen.

5 tredjeklasser var tirsdag ude at samle skrald på og omkring skolen.

Skødstrup Skole samler affald:

Det er sundt for børnene at se, hvad det er for noget svineri

Hele 3. årgang på Skødstrup Skole var forleden ude og samle affald som en del af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling

Af
Anders Munk Povlsen

Affald Cirka 100 børn fra 3. årgang på Skødstrup Skole var tirsdag i den forgangne uge ude og samle ind som en del af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. To timer brugte børnene på at samle skrald rundt omkring og på skolen.

Efter affaldsindsamlingen blev affaldet vejet og talt, og det var ikke småting, de fem tredjeklasser havde samlet sammen. 40 kilo affald, 20 dåser og 450 cigaretskod blev det til ved indsamlingen.

5 tredjeklasser var tirsdag ude at samle skrald på og omkring skolen.

5 tredjeklasser var tirsdag ude at samle skrald på og omkring skolen.

”Børnene synes, det var sjovt. De var imponerede over alt det ragelse, der var. Det var alt fra cykelhjelme til cigaretskod, de fandt derude, så de gik op i at finde det skøreste ting,” siger Maj Lundager, der er lærer på 3. årgang på Skødstrup Skole.

Konkretiserer problem

I alt er der 10.000 børn i Aarhus deltager i affaldsindsamlingen, og på landsplan er 146.000 børn ude og samle skrald i uge 13. Det hele kulminerer med en national affaldsindsamlingsdag søndag 31. marts.

I år er indsamling af cigaretskod et fokuspunkt for indsamling. Ifølge tal fra Danmarks Naturfredningsforening mener 9 ud af 10 danskere, at henkastede cigaretskod i naturen og det offentlige rum er et problem.

De 450 cigaretskod, som børnene fra Skødstrup Skole fandt, er kun en meget lille del af problem. Ifølge organisationen Hold Danmark Rent havner der otte millioner skod på de danske gader og i naturen hver eneste dag.

Alligevel mener flere, at det er forkert at børn skal samle cigaretskod og skrald. Da Lokalavisen Aarhus tidligere på ugen fortalte, at cigaretskod var fokuspunktet på årets affaldsindsamling, førte det flere utilfredse kommentarer med sig på Facebook.

Cigaretskod er fokuspunkt i årets indsamling. På Skødstrup Skole samlede de 450 af slagsen.

Cigaretskod er fokuspunkt i årets indsamling. På Skødstrup Skole samlede de 450 af slagsen.

”Det er dårlig stil at sætte børn til at samle cigaretskod op,” skriver en bruger blandt andet.

Ifølge Maj Lundager er det dog god læring for børnene at komme ud og samle skrald.

”Jeg tænker, det er sundt for børnene at se, hvad det er for noget svineri. Når vi underviser i natur og teknik kan vi jo fortælle om at, der bliver smidt så og så meget i naturen. Det bliver konkret for dem, når de kan se, hvor meget der bliver samlet ind på bare halvanden time,” siger hun.

Det er 13. gang Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling bliver af holdt. Sidste år blev der på landsplan samlet 173.000 kilo affald ind på landsplan.

Publiceret 01 April 2019 11:00