Det er her på Lægårdsvej, hvor Jem & Fix, Nordre Dyrehospital og en ubemandet Uno-X tankstation holder til. I mange år var der en plastikfabrik på adressen.

Det er her på Lægårdsvej, hvor Jem & Fix, Nordre Dyrehospital og en ubemandet Uno-X tankstation holder til. I mange år var der en plastikfabrik på adressen.

Burger King i Lystrup er klar til maj

Lige nu er byggeriet af en ny Burger King på Lægårdsvej i Lystrup i fuld gang. Forventet åbningsdag bliver i maj

Af
Anders Munk Povlsen

Nybyggeri For tiden er byggemaskinerne i gang, og om maksimalt to måneder vil der kunne købes whoppere og pommes frites i en spritny Burger King på Lægårdsvej i Lystrup, hvor der i mange år stod en ruin efter en plastikfabrik.

”Det er planen, at vi kan lange de første flammegrillede burgere over disken i løbet af maj 2019,” skriver Kim Ege Møller, der er pressechef i Burger King Danmark, i en mail til Lokalavisen.

Restaurantmanager bliver Jannie Vig, der kommer fra Esbjerg. Hun har blandt andet en fortid hos konkurrenten McDonald’s. I øjeblikket er fast food-restauranten i gang med rekruttering af nye medarbejdere.

”Vi er i fuld gang med at ansætte – og vi forventer, at vi skal beskæftige cirka 20-25 medarbejdere,” oplyser Kim Ege Møller.

Den nye restaurant bliver med Burger Kings nyeste opsætning, som kæden selv kalder ’Garden Grill-stil’. Det er endnu ikke besluttet, om restauranten i Lystrup ligesom de øvrige Burger King i Aarhus kommer til at bringe mad ud til kunderne.

Åbningsdagen er endnu ikke endelig fastlagt. Det er heller ikke besluttet, hvordan åbningen bliver markeret, men noget er i støbeskeen.

”Planlægningen er ikke på plads endnu, men vi kommer selvfølgelig til at markere åbningen,” skriver Kim Ege Møller.

Det skrider hurtigt fremad med byggeriet af den nye Burger King.

Det skrider hurtigt fremad med byggeriet af den nye Burger King.

Publiceret 01 April 2019 15:07