Foto: Vestrehus.dk

Foto: Vestrehus.dk

Dræbersneglene kommer: Sådan slipper du af med dem

Slip for en invasion af dræbersnegle i din have ved at bekæmpe dem først på foråret

Af
Rikke Berg

Bolius – Boligejernes Videncenter

haven I begyndelsen og midten af foråret begynder de små dræbersnegle at dukke frem, og det er her, det er mest effektivt at bekæmpe dem, inden de begynder at formere sig og lægge æg. De unge snegle har overvintret og dukker frem fra deres gemmesteder i kompostbunker og lignende, så snart temperaturen kommer op på 8-10 grader.

Sådan slipper du af med dræbersneglene

Tjek sneglens yndlingsskjulesteder: Det kan fx være: kompostbunken, brændestablen, tæt bunddække, gamle træstubbe.

Lav kunstige skjulesteder, som kan lokke sneglene til, så du kan indsamle dem. Du kan fx bruge en fugtig avis, en flamingokasse, en plastiksæk eller et gammelt bræt.

Snegle elsker ølduft. Husk blot, at det er ulovligt at aflive dyr, herunder også snegle, ved drukning. Så bruger du en ølfælde som lokkemiddel, skal den indrettes sådan, at sneglene ikke drukner i øllet.

Vær ihærdig med at indsamle dræbersnegle, særligt fra marts, hvor sneglene så småt begynder at dukke op, hvis det er lunt, og til august, hvor de typisk begynder at lægge æg.

Naboer

Det er en god idé at aftale med naboerne, at I bekæmper dræbersneglene sammen. Sneglene kan hurtigt vandre fra have til have, og så er dit arbejde spildt.

Du kan aflive dræbersneglene ved at klippe eller hakke dem over med en spade. Snittet skal helst lægges lige bag sneglens hoved, så dør den hurtigt..

Publiceret 31 March 2019 12:17