Pressefoto.

Tankstation lukker i flere dage:

Skal gøres mere moderne og brugervenlig

Uno-X på Silkeborgvej 300 i Åbyhøj står overfor en forvandling

Fra tirsdag 2. april og de kommende tre dage frem vil Uno-X lukke ned for brændstofpumperne for at genåbne som en mere moderne tankstation. Det oplyser Uno-X i en pressemeddelelse.

Åbyhøj-stationen er dermed den næste i rækken af danske Uno-X-stationer, som får installeret mere nutidig teknologi. I 2017 gik Uno-X i gang med en landsdækkende indsats for at skabe Danmarks mest enkle, trygge og brugervenlige lavprisstationer. Når den helt nye lavprisstation på Silkeborgvej 300 i Åbyhøj åbner, vil kunderne derfor opleve en topmoderne tankstation, lover Uno-X i pressemeddelelsen.

”Dybest set er der kun et formål med at være på en lavprisstation, nemlig at få fyldt brændstof på. På den nye Uno-X lavprisstation i Åbyhøj vil kunder få en unik tankningsoplevelse med bl.a. en stor prismast, der gør det muligt at se de lave priser på lang afstand, lynhurtige betalingsautomater med kontaktløs kortbetaling og MobilePay, samt et flot skærmtag med tryg og behagelig belysning,” siger Claus Kruse, der er distriktspartner hos Uno-X i Midtjylland, i pressemeddelelsen.

jwh

Publiceret 27 March 2019 15:06