Præsteklumme:

Når livet leves

Af
sognepræst Morten Skrubbeltrang

Hasle Kirke

præsteklumme "Et faldskærmsspring er strengt taget ingen særlig risiko. Det er bare en efterligning af livets virkelige risiko. Kærlighed, intimitet og "de andre" er virkelig risiko. Hvad er rafting i forhold til en afvisning? Hvad er et elastikspring i forhold til den elskedes telefon, som aldrig ringer?"

Sådan siger den norske psykolog Finn Skårderud. Og han har en pointe. For det er jo i vores hverdag, i det levede liv, at de virkelige risici findes, her, hvor der virkeligt er noget på spil. Det, der virkelig kan ændre vores liv, er ikke noget, vi bare kan bestille tid til. I teksten, der læses i kirkerne på søndag, møder vi en kvinde, hvis datter er alvorligt syg. Hun har nok hørt rygterne om, hvad Jesus kan, og går ud for at møde ham. Og selvom hun i første omgang afvises, så fortsætter hun med at trænge sig på og bede om hjælp.

Kvinden har oplevet, hvordan den virkelige risiko i livet i alt for høj grad er en del af hverdagen. Hun lever lige midt i det, det er ikke noget, hun bare har booket tid til at opleve på lørdag eller i næste sommerferie. Og hun trænger sig på, hun beder om hjælp igen og igen. Hun gør sig sårbar og afhængig af andre, og selvom det ikke er noget, vi ønsker at være, så er der tidspunkter i livet, hvor vi bliver nød til at erkende, at vi ikke selv kan løse tingene. At livet ikke er noget, vi bare selv kan styre og kontrollere. Og at de virkelige udfordringer ej heller er noget, som vi selv beslutter, hvornår det vil være passende at møde.

Historien fra Biblen slutter med, at Jesus hører kvinden og hjælper hende. Hun tør gøre sig sårbar og bede om hjælp, og det glædelige budskab er, at hun bliver set og hørt. Også til den, der intet har, skal der gives.

Publiceret 16 March 2019 05:30