AGF vandt sidste års stævne med en finalesejr over OB. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

AGF vandt sidste års stævne med en finalesejr over OB. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Udsolgt til stort indendørsstævne:

AGF klar til at forsvare titlen på hjemmebane

5.000 fans møder spillerne, når KMD løber af stablen fredag aften

Der er fulde huse i Ceres Arena til fredagens indendørsstævne KMD Cup.

Stævnet er blevet udsolgt, melder AGF, og dermed vil 5.000 fodboldfans være klar til at skabe en fabelagtig stemning i arenaen.

Foruden AGF deltager OB, Vejle, AaB og Brøndby i cup-turneringen, som AGF vandt med en finalesejr over OB i Brøndby Hallen for et år siden.

Klubberne har selv stået for de afsnit, de er blevet tildelt i Ceres Arena. Brøndby kunne tidligt melde udsolgt, og det er nu også meldingen fra de andre klubber.

På den ene langside vil 2.000 AGF-fans være klar til at skabe en hvid mur og bakke op om de forsvarende mestre.

"Vi er - som dette års arrangørklub - naturligvis glade for, at vi nu kan melde udsolgt. Ved premieren sidste år i Brøndby viste KMD CUP sig at være et underholdende, intenst og spændende fodboldstævne, og det tyder på, at fodboldpublikummet har taget det til sig. Nu arbejder vi videre på at blive klar til i morgen aften, hvor vi glæder os til at tage imod de mange fans til en forhåbentlig rigtig god aften i Ceres Arena," siger Søren Højlund Carlsen, der er kommunikationschef i AGF A/S.

Dørene åbnes klokken18 og klokken 18.30 tyvstartes det hele, når der spilles Future Stars Cup mellem fire af klubbernes U14-hold. Første kamp starter klokken 19, og senere på aftenen vil der være en showkamp mellem AGF-legender og kendisser.

Turneringen bliver sendt på TV3+.

dp

Publiceret 10 January 2019 17:30