Lars Godbersen, der har været leder af Flying Superkids siden 2006, vil arbejde på at forbedre forholdene på Gymnastikgården.

Lars Godbersen, der har været leder af Flying Superkids siden 2006, vil arbejde på at forbedre forholdene på Gymnastikgården. Foto: Danni Paulsen

Flying Superkids om kritik:

"Det sætter nogle tanker i gang"

Ledelsen på Gymnastikgården er kede af, at tidligere gymnaster har haft dårlige oplevelser med Flying Superkids og vil nu ændre i setuppet

Af
Louise Nyvang Burmeister og Jonas Wrede Hansen

Konfrontation Ledelsen på Gymnastikgården i Aarhus V er meget forundrede og overraskede, da Lokalavisen Aarhus henvender sig og fortæller om, hvordan to tidligere gymnaster har lidt under og efter at have været en del af Flying Superkids i en årrække. Gymnasterne har udviklet spiseforstyrrelse og kritiserer generelt miljøet på gården i slutfirserne og start-halvfemserne.

Den i dag 68-årige Lone Godbersen, som sammen med sin daværende mand Uwe Godbersen var med til at lede gymnasterne i 1980'erne og 1990'erne, beklager med det samme.

"Det er jeg da frygtelig ked af at høre. At vores træning kunne have skubbet på en spiseforstyrrelse. Det har jo aldrig været hensigten," siger hun.

Faderen Uwe Godbersen, der i dag er 81 år gammel og bor i Thailand, har ikke ønsket at medvirke i et interview.

Det er jeg da frygtelig ked af at høre

Lone forklarer om de halvårlige tests, som dengang i firserne var hovedårsag til, om børnene kom med på de helt store opvisningsture eller ej:

"Jeg kan ikke mindes, at vi skulle have nævnt, hvem der klarede sig dårligt i plenum. Jeg tror, at vi har nævnt top tre. Og resten får bare sin seddel. Jeg mener også, at resultaterne blev hængt op på opslagstavlen ved udtagelse til de store ture for at skabe gennemsigtighed. Hvorfor kom den ene med, når den anden ikke gjorde det. Hvis det kunne opfattes som om, at nogens dårlige resultater blev udstillet i plenum, så har det aldrig været hensigten, og det ville jeg være ked af, hvis man fik det indtryk."

I dag har man ændret den procedure, så man i stedet bliver indkaldt til en samtale, hvis man har klaret sig dårligt i en test, forklarer 40-årige Lars Godbersen, der i dag er leder af Flying Superkids:

"Det gør vi, fordi vi mener, det er bedre at snakke om det og forklare det på den måde. For vores moderne børn er det super vigtigt, at træningen giver mening, og at de kan forstå, hvorfor de for eksempel skal lave hjemmetræning. At det er for deres egen sikkerheds skyld."

På intranettet får gymnasterne i dag besked om udtagelse til turene.

"Og det gør vi, fordi hvis man nu bliver skuffet, så er det federe at blive skuffet derhjemme."

Vejninger som hjælp

Har I nogensinde vejet gymnaster på Gymnastikgården?

Lone: "Jeg kan ikke huske det, så det kan ikke have fyldt voldsomt i vores hverdag."

Det blev nævnt, at det var dig, Lone, der gjorde det?

"Jamen, så må det jo have været. Jeg kan ikke forbinde det med nogen personer, men det skal jeg jo ikke kunne benægte, hvis de siger det," siger Lone og tilføjer:

"Havde man vidst, at det havde udviklet sig til et eller andet, så havde man jo aldrig gjort det. Så kort er historien. Og så kan man jo sige, at hvis man troede, at der var en gymnast med et godt talent, som havde alle muligheder for sig, har man grebet til det - man troede - var et hjælpemiddel, og det har aldrig været negativt ment, andet end at man gerne ville beholde pigen på holdet."

Lars: "Dengang har det også handlet om sikkerhed. Kroppen skulle kunne klare at lave spring på et underlag, som ikke fjedrede særlig godt. Der spiller vægten en rolle i forhold til at undgå skader."

Har I nogensinde fortalt nogle gymnaster, at de skulle tabe sig?

Lone: "Man har jo i hvert fald haft meget, meget snak med forældrene, før det overhovedet er nået i nærheden af børnene. Men jeg kan ikke huske, at vi skulle have sagt til nogen, at de skulle tabe fem kilo. Og jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skulle have sagt til en 11-årig, at hun skulle passe på sin vægt."

En pige beskriver, at hun skulle tabe fem kilo for at komme med på en tur?

Lone: "Jeg må afvise. Det kan jeg slet ikke genkende mig selv i."

Har I haft kendskab til, at nogle har kastet op?

Lone: "Vi har snakket om, at vi kan mindes en eller anden tur, hvor der var to piger. Og der mener jeg, at jeg havde kontakt med forældrene, om hvad vi skulle gøre med det her. For det kunne vi ikke stå med som ansvar. Og det ville jeg gøre den dag i dag."

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lars Godbersen overtog ledelsen på Gymnastikgården i 2006.

Lars Godbersen overtog ledelsen på Gymnastikgården i 2006. Arkivfoto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Hvad blev der gjort så?

Lars: "Vi er ikke læger, og vi kan ikke bære lægernes ansvar. Hvis lignende situation opstod i dag, ville vi også spille forældrene på banen, for vi er nødt til at have koblet nogle på, som har virkelig forstand på det her."

Det var ikke noget, der gav jer anledning til at have mere fokus på kost eller vægttab?

Lone: "Nej, helt ærligt, så tror jeg, det var så enkeltstående. Vi havde jo haft 400 børn om ugen her. I nogle af de tidlige år endda endnu flere. Der har været en episode mere, kommer jeg nu i tanke om. Forældrene kom og fortalte, at hun havde fået en spiseforstyrrelse. De syntes, at vi skulle vide det."

Samtaler om trivsel

Hvordan sikrer I jer, at gymnasterne trives?

Formand for bestyrelsen i Foreningen Gymnastikgården, Jens Hornemann, der selv har haft to piger på holdet gennem mange år, forklarer, man i dag har årlige såkaldte sus-samtaler.

"Her er det Svend (Lars' bror, som også er en del ledelsen, red.), Lars, gymnasten og forældrene, der deltager. Trivsel, kammeratskab og performance er på dagsordenen. Det tager cirka 20 minutter, hvor vi taler om, hvordan det går. Og så tager vi løbende samtaler, hvis trænere eller forældrene mener, at tingene ikke er, som de skal være."

Har I pædagoger tilknyttet holdet?

Lars: "Det er slet ikke det niveau, vi kører på. Vi er ikke Den Kongelige Ballet."

En børnepsykolog mener, at det bør man have, fordi børn i den her alder ikke nødvendigvis selv siger fra.

Lars: "Det er klart, at det sætter gang i nogle tanker. Og vi har tænkt os efterfølgende at kontakte vores to forbund, DGI og GymDanmark, for at høre om, hvordan man gør i andre elite set-up."

Har det i højere grad handlet om at levere et show, end om at børnene trives?

Lars: "Nej, det allervigtigste er, at der kommer nogle ud, der har haft en god oplevelse. Punktum. Så kan shows og busser og alt muligt andet være ligegyldigt."

Hvordan sagde I farvel til gymnaster? Vores kilder savnede en tak, da de stoppede.

Lone: "Jeg kan ikke sige dig, at det er foregået på en bestemt måde. Nogle er stoppet til et show. Så er der nogle, der bare er kommet og har afleveret showtasken. Der er ingen opskrift. Men jeg ved, at der er ikke nogle, der er stoppet, uden at der har været en samtale."

Lars: "I dag er det en dejlig seance, hvor jeg åbner med at sige, at det er sidste træning for vedkommende. Så plejer vi at gruppekramme. Nogle gange græder jeg som pisket, fordi man har haft så umanerligt mange fantastiske stunder sammen."

I er jo ikke en helt almindelig gymnastikforening - Flying Superkids er jo også en forretning?

Jens: "Der skal hele tiden findes en god balance, og det synes jeg også, at vi har været gode til. Men man skal huske på, at man ikke kan se alt indefra. Vi er åbne over for alt, hvad der kan gøre det bedre for ungerne."

Flying Superkids

Murersvend og ingeniør Uwe Godbersen oprettede i 1967 det første gymnastikhold. I 1983 etablerede han Gymnastikgården i Hasle. Sønnen Lars Godbersen overtog ledelsen i 2006.

Flying Superkids, der oprindeligt hed 'De Flyvende Aarhus Gymnaster', består i dag af cirka 50 børn og unge i alderen 7-20 år, der skiftes til at være iblandt de 25, der optræder. I alt er cirka 400 gymnaster tilknyttet Gymnastikgården.

Foreningen Gymnastikgården modtager kommunal støtte fra forskellige puljer. I seneste tilskudsår har de modtaget 1.073.867,31 kroner, oplyser Aarhus Kommune.

Publiceret 11 December 2018 06:00