78-årige Hannelore Fuhr, der bor i Bispehaven og har gjort det gennem 35 år, flytter ikke frivilligt fra sin lejlighed.

78-årige Hannelore Fuhr, der bor i Bispehaven og har gjort det gennem 35 år, flytter ikke frivilligt fra sin lejlighed.

Beboere laver menneskekæde i kampen mod nedrivninger i Bispehaven og Gellerup:

"Det føles som deportation"

Med stærke ord som deportation beskriver beboerne om planerne om tvangsflytninger i udsatte boligområder. Nu arrangeres der en menneskekæde fra Bispehaven til Gellerup for at synliggøre modstanden mod nedrivninger

Af
Louise Nyvang Burmeister

En kæde af mennesker vil på fredag strække sig fra Edwin Rahrs Vej, op ad ringvejen og til Rymarken. Der sker for at markere beboernes modstand mod planerne om at nedrive i alt 1.000 familieboliger i både Gellerup og Bispehaven.

Bag initiativet står Almen Modstand Aarhus. En af de aktive i gruppen er Elsebeth Frederiksen:

"Vi har haft problemer med at nå igennem til politikerne og blive hørt. Nu håber vi med en menneskekæde at trænge igennem," siger Elsebeth Frederiksen, der bor i Gellerupparken.

Deltagere i kæden mødes i krydset Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej klokken 15.30 fredag. De medbringer også flyttekasser og bannere, hvis det skulle knibe med at nå hele vejen til Rymarken blot ved at holde hinanden i hånden.

"Vi håber, at der kommer mange - også fra midtbyen og andre bydele. Kæden skal symbolisere, at vi står sammen på tværs af bydelene."

En deportation

På 1. sal i en af Bispehavens etageejendomme sidder 78-årige Hannelore Fuhr. Hun kalder det ikke for en flytning - det hun muligvis skal ud i, som beboer i en af de nedrivningstruede blokke i Bispehaven - hun kalder det deportation.

"Hvorfor skal jeg flytte? Jeg har ikke gjort noget galt. Jeg har altid opført mig ordentligt. Det føles for mig som en deportation," siger Hannelore Fuhr, der er født i Østtyskland, men kom til Danmark i 1980.

Hun har boet i samme lejlighed i Bispehaven i 35 år. Hun har utallige eksempler på problemer, der har været. Indbrud, hærværk, fugtskader, konfrontationer, hashrygere i opgangen. Og senest problemer med støj om aftenen og natten, og at der bliver smidt affald ud af vinduer, så håndværkerne, der er i gang på byggepladsen, er bange for at blive ramt. Alligevel vil hun ikke flytte.

Hun mener ikke, det er en holdbar løsning at flytte mennesker for at løse problemerne i Bispehaven.

"Det er ingen løsning. Vil de mennesker, der opfører sig skidt, opføre sig anderledes, fordi man flytter dem et andet sted hen? Nej. Det er dårlig opdragelse. Børn, der løber rundt om aftenen om aftenen og natten. Man ødelægger kun folks liv andre steder."

Hun understreger, at der også bor mange rare og hjælpsomme mennesker i området.

"Der er også søde og hjælpsomme mennesker her. De skal ikke straffes. Man skal i stedet have en samtale med de mennesker, der ikke opfører sig ordentligt. De skal opsiges," mener den 78-årige beboer.

Selvom Folketinget i sidste uge vedtog den nye lov om ghettoer, der betyder, at boligområder, som fire år i træk er på regeringens ghettoliste, skal nedbringe antallet af almene familieboliger til maksimalt 40 procent, så fortsætter kampen, fortæller Elsebeth Frederiksen:

"Vi kæmper videre mod denne uretfærdighed. Deportation er et stærkt ord, men det kan godt bruges i denne sammenhæng, for vi har ikke noget valg. Vi må ikke engang blive boende i området. Man vælger gode og ikke gode beboere, men alle burde være ens," siger Elsebeth Frederiksen, der selv har både uddannelse og arbejde.

"Nu kommer der også snart et folketingsvalg. Så vi fortsætter kampen, indtil det er fuldstændig håbløst at blive ved."

Fakta

    I Gellerup skal 600 familieboliger i ni blokke rives ned.

    I Bispehaven skal tre blokke med 318 boliger rives ned og tre blokke omdannes til andre formål.

    Godt 2.000 nye ejerboliger skal bygges i de to områder.

Publiceret 29 November 2018 07:00