Præsteklumme:

Når Vor Herre støves af

Af
Iben Vinther Nordestgaard

sognepræst i Elsted Kirke

Præsteklumme Det var en af de formiddage, hvor overspringshandlingerne stod i kø – og lad mig indrømme det med det samme… jeg springer gerne og måske lidt for ofte. Vaskemaskinen blev sat i gang, og køleskabet fik en tur med en nyvasket, opvredet karklud - og lidt sprit. Støvsugeren samt støveklud blev fundet frem og fandt plads i mine hænder. De hænder, der egentligt burde arbejde løs på laptoppens tastatur. Det var en af de dage, hvor septembers blå himmel og de hvide skyer lyste, så ethvert spindelvæv i karme, i loftshjørner og ikke så få andre steder trådte tydeligt frem - med en stille og pinlig anklage til husets beboere om at komme helt ud i krogene ved næste og helst førstkommende lejlighed. Mine overspringshandlinger den dag blev derfor ikke ensbetydende med at springe over, hvor gærdet er lavest. Tværtimod – fra gulv til loft, i højden og i det lave, bag radiatorer og på gardinstænger blev de silketynde spind nådesløst opsøgt.

De, der kender til overspringshandlinger udi rengøring og oprydning, kan nok nikke genkendende til, at det ikke blot er i husets rum, der sættes ting på plads og støves af. Tankerne finder en egen stille ro ved det manuelle arbejde. Der bliver tid til at tænke. Tænke over alle de ting, man ikke kan feje ind under gulvtæppet eller som trænger til at blive støvet af. Tænke over alle de ting, man ikke burde have gjort eller burde have gjort. Det er som antydet ikke altid, man kommer omkring i krogene. Her kan meget gemme sig - og et kønt syn er det sjældent.

De falmede blade og den kølige vind, der strømmede ind af de åbne vinduer den dag, vidnede om efterår. Men hovedrengøringen blev til forårsrengøring i sindet – også selvom alle pletter ikke kunne vaskes af med knofedt. Da var det helt vidunderligt at tørre støv og spindelvæv af den lille alabastkopi af Thorvaldsens Kristusfigur i vindueskarmen, som var nådesløst udleveret solens afslørende lys - og et kritisk øje fra mutter med kost og spand. Et øje der dog i samme nu på ny fik blik for de udbredte arme og de nådefulde ord på soklen ”kommer til mig”.

Publiceret 06 October 2018 06:00