Niels Hviid, sognepræst, Gellerup Kirke

Niels Hviid, sognepræst, Gellerup Kirke

Præsteklumme:

Gud elsker os grænseløst

Af
sognepræst Niels Hviid

Gellerup

Noget af det vigtigste i livet er at have en plads – at have et sted, hvor man ved, at man hører til. Hvor man er kendt og kaldt ved navn. Hvor man er elsket.

I kirken på søndag skal vi høre om Jakob, som var på flugt. Jakob havde svigtet og snydt, brændt alle broer bag sig. Det havde store konsekvenser. Nu var han på flugt; han troede slet ikke, at der var en plads for ham, som han kunne kalde sin, eller et menneske for ham, som han kunne kalde ven. Da det begyndte at blive mørkt, tog han en sten som hovedpude, og lagde sig ned på den hårde jord. Et stærkt sindbillede på en forladthedsfølelse, som vi vel kender i glimt.

Om natten drømmer Jakob om en stige, der når fra jord til himmel, og Guds engle går op og ned ad stigen. Og pludselig står Gud selv foran ham, og Gud velsigner ham og siger, at jo, Jakob, du har en plads i verden, og du har en plads hos mig.

Da Jakob vågnede, navngav han det sted. At få skænket en plads blandt Gud og mennesker, det er ”selve Guds hus, det er himlens port”.

I fortællingen er det Gud, som skænker Jakob den gave. Og jeg tænker, at vi kan være engle for hinanden, engle, som forbinder himmel og jord, og skænker hinanden et glimt af himlen åben, når vi giver hinanden den gave at have en plads, at være set og anerkendt og regnet med.

Hvor oplevede du himmelporte i dit liv, Jakobsstiger, som forbandt himmel og jord? Hvor mødte du engle, som for dig forbandt himmel og jord?

I kirken står en sten. Måske et sted at hvile hovedet. Måske en himmelport for os. Døbefonten. Ved den sten siger Gud til os, at har vi slet ingen steder i verden, som er vores, så har vi altid et sted hos ham. For han elsker os grænseløst, og han går med os alle dage, lige til verdens ende.

Publiceret 06 October 2018 07:00