Du bliver betjent af pølsemænd i hvide kitler.

Du bliver betjent af pølsemænd i hvide kitler. Pressefoto fra Aarhus Central Food Market

Ny gourmet grillbar med bøfsandwich og hotdogs

Ny bod på madmarked satser på klassisk grillmad med gode råvarer

I dag fredag 31. august åbner Gourmet Grillbaren på Aarhus Central Food Market. Her kan du få stillet sulten med klassisk grillmad som bøfsandwich og hotdogs.

Maden bliver serveret af pølsemænd i hvide kitler med forklæde og hat, som man husker det fra 70’ernes og 80’ernes grillbarer. De serverer bøfsandwich, parisertoast, ribbensandwich, hotdog, frikadellesandwich og steakmix. Priserne begynder ved 40 kroner.

Aarhus Central Food Market oplyser i en pressemeddelese, at Grillbaren har fokus på, at råvarerne skal være i orden, og at alt brød, kød og tilbehør bliver hjemmelavet af de bedste råvarer. For eksempel kommer bøffen til madbodens bøfsandwich fra dansk, krogmodnet kødkvæg, og frikadellerne stammer fra den 'ansvarlige' slagterforretning Gourmandiet.

jr

Publiceret 31 August 2018 11:13