Kåre Egholm Pedersen, sognepræst i Vejlby Kirke

Kåre Egholm Pedersen, sognepræst i Vejlby Kirke

Præsteklumme:

Gak ud, min sjæl!

Af
Kåre Egholm Pedersen

sognepræst i Vejlby Kirke

For nogen tid siden havde jeg en samtale med et ungt par, som skulle giftes i kirken. Jeg havde på forhånd bedt parret om at komme med fire salmer, som ritualet jo foreskriver. Den første var selvfølgelig bryllupssalmen over dem alle: ”Det er så yndigt at følges ad”. I ved, den med ”fjederhammen” og ”det store læs”. Den er svær at komme uden om, når der skal være bryllupsgilde. Den næste på ønskelisten var den mindre kendte, men skønne årstidsalme ”Gak ud min sjæl, betragt med flid”. Et meget passende valg til et sommerbryllup.

Af almindelig nysgerrighed spurgte jeg, hvorfor de have valgt netop den, og de svarede, at de kunne godt lide salmens første ord. ”Gak ud”. Fordi alting ikke behøver at være så almindeligt og kedeligt. Parret som vitterligt hyldede retten til at være sig selv, mente altså, at den gamle Paul Gerhardt salme fra 1653 opfordrede den syngende menighed til at ”gakke” eller ”flippe” ud. Det var en sjov og tankevækkende tolkning, synes jeg, men næppe hvad salmedigteren oprindeligt havde i sinde, da han skrev ordet ”gak”, som jo blot betyder gå!

Gerhardt havde nok snarere til hensigt at skabe en forbindelse mellem den kultiverede, jordiske have, vi kan ”gakke udenfor” og betragte og så den have, Gud plantede, Edens have. Men efter at have tænkt lidt over det, synes jeg alligevel, at brudeparrets ungdomskåde tolkning har noget på sig. Jeg ved godt, at ordet i den betydning slet ikke findes som verbum. Man kan ikke ”gakke ud” ifølge ordbogen, med mindre det blot betyder at gå ud. Men noget kan være gakket. Og Monty Python har for længst udødeliggjort ministeriet for gakkede gangarter.

Det handler i begge tilfælde om at være ude af sig selv. Overskride det normale og turde gå mod strømmen. I vore åh så rationelle dage, hvor forbindelsen mellem naturen eller haven, vi selv har dyrket og Guds himmelske paradis ikke længere giver sig selv, kan opfordringen til at tænke modigt og ikke-konformt være ganske forfriskende. Er det måske ikke en opmuntrende tanke, at Gud som ”Den gamle gartner” en dag vil omplante mennesket fra jordelivet til Paradis? Er det en gakket tanke? Måske, men alternativet er værre.

Publiceret 30 July 2018 07:00